
Procesoperatør – tag styring på 2 nye pakkelinjer i Hillerød
Er du træt af weekendarbejde, skiftehold og ekstratimer?
Så slut dig til en voksende kontraktproducent af kosttilskud, og få:
- en helt normal arbejdsuge, mandag-fredag kl. 8-16
- kollegaer, du kan tælle på fingre og tæer, så du kommer til at kende os alle
- en ledelse, der altid er åben for dine forbedringsideer
Velkommen til Silvaco
I Hillerød får du 17 kollegaer, der sammen sætter rammen for rådgivning, markedsføring, produktionsplanlægning og pakning af ingredienser og råvarer til kosttilskud-, farma-, fødevare- og foderindustrien. Udover at vi tilbyder en bred vifte af ingredienser, tomme kapsler og hjælpestoffer, så specialiserer vi os i at formulere og levere kosttilskud, der er skræddersyet til vores kunders unikke behov.
På Krakasvej har vi hverken bonede gulve eller dresscode – til gengæld har vi et hyggeligt miljø, hvor fællesskabet strækker sig på tværs af fagområder, og der altid er plads til en kop kaffe, en snak og et grin.
Du holder linjen kørende
For det er nemlig dig, der står for drift, vedligehold og kontrolsikring i vores nyopførte pakkeri.
Pakkelinjerne består af en komplet dåsepakkelinje, samt en sachetpakker, og du bliver selvfølgelig sat grundigt ind i systemerne af vores servicepartner.
Da vores kunder har mange forskellige ønsker til kosttilskuddets pakning og emballage, varierer dine opgaver. Det er bl.a. dig, der:
- forbereder og klargør maskinerne, herunder indstilling af maskinerne og udskiftning af formatdele
- står for dokumentation og løbende kvalitetssikring og kontrol – fx ved pakning af kapsler
- fejlfinder og etablerer kontakten med servicepartner ved reparationer eller ændringer
- står for daglig rengøring af maskiner og arbejdsområde.
Teknikken skulle gerne sidde på fingerspidserne …
… og du synes, det vil være spændende at blive ekspert i vores 2 pakkelinjer.
Derudover ønsker vi, at du har erfaring med drift, indstilling og vedligeholdelse af pakkelinjer.
Noget for dig?
Så send en kort ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg” – gerne snarest muligt.
Løn efter kvalifikationer samt attraktiv kollektiv bonusordning.
Har du spørgsmål? Tag gerne fat i Martin Petersen på tlf. 4820 5918 eller martin@silvaco.eu.
Vi afholder samtaler løbende og slår til, så snart den rette kollega dukker op.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.