Snedkermester Arne Pedersen A/S
Greve

Dygtig murersvend søges

Er du en dygtig og erfaren murersvend, der står for kvalitetshåndværk, er skarp til flisearbejde, og vil være en del af en stærk murerafdeling hos Arne Pedersen A/S? Så har vi jobbet klar til dig.

Vi er en arbejdsplads, som sætter medarbejderen i højsædet. Som medarbejder hos Snedkermester Arne Pedersen A/S, bliver du en del af en veletableret virksomhed i konstant udvikling, med mange års erfaring inden for bl.a. renovering og entrepriser. Vi har travlt med mange spændende projekter, og vores murerafdeling har brug for ekstra hænder.

Du vil blive en del af en virksomhed med mere end 250 dygtige og engagerede kollegaer, hvoraf murerafdelingen består af seks svende, en lærling, en koordinator og en byggeleder. Afdelingen har et godt kollegialt sammenhold, og sparring på tværs af opgaverne, som hovedsageligt består af opgaver for kommuner, boligselskaber og private kunder, indenfor renovering, vedligehold og ombygning.

Vi forventer, at:

  • Du er faglært murersvend, med en god portion erfaring inden for flisearbejde.
  • Du er struktureret, og trives med at have gang i flere sideløbende projekter.
  • Går op i kvalitet og kundepleje, og afleverer dit arbejde med stolthed.
  • Du skal være selvkørende, kvalitetsbevidst og kundeminded, og skal kunne se dig selv arbejde i team såvel som på selvstændige opgaver.
  • Du har kendskab til overholdelse af tidsplaner, koordinering med andre faggrupper samt forståelse for vigtigheden af dokumentation og kvalitetssikring.
  • Du indgår gerne socialt i afdelingen og i virksomheden, og er god til at begå dig hos alle vores kunder – både private, hos boligselskaber og i virksomheder.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Fast arbejde i en stabil, bæredygtig virksomhed i vækst.
  • Gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer og overenskomst
  • En murerafdeling med socialt sammenhold, god tone, og dygtige, hjælpsomme kolleger, som glæder sig til at få en mere med på holdet.

Lyder det som noget for dig? Så er det præcis dig vi søger.

Har du nogle spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef for murerafdelingen Jørn Hansen på tlf. 61 55 29 28. Vi ser frem til at høre fra dig, og ikke mindst til at modtage din ansøgning – husk at sende hurtigt, da vi lukker for ansøgninger, så snart vi har den rette murersvend i hus 😊

Besøg vores hjemmeside og læs mere om vores virksomhed på www.arnepedersen.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.