Live Nation Denmark ApS
København V

Comedy promoter

Brænder du for comedy, og vil du være med til at forme den danske comedy-scene?

Hos Live Nation søger vi en engageret og struktureret promoter til vores comedy-afdeling. Her får du muligheden for at blive en del af et dynamisk miljø, hvor passion for liveunderholdning, kreativitet og samarbejde går hånd i hånd.

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i en genre i stærk vækst – hvor du kan være med til at præge udviklingen og sætte dit personlige aftryk. Du kommer til at arbejde med både danske og internationale comedy-artister og bliver en nøglespiller i planlægningen og promoveringen af comedy shows. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne promotere, artister, agenter, spillesteder og festivaler – både i Danmark og internationalt. Opgaverne spænder bredt: fra booking, forhandling og logistik til billetsalg og koordinering. Du skal være klar på en hverdag med stor variation i opgaverne, hvor både samarbejde, tempo og ansvar fylder – og hvor din indsats har direkte betydning for de shows, vi skaber.

Dine ansvarsområder

  • Projektleder og økonomisk ansvarlig på egne shows.
  • Booking og forhandlinger med agenter, artister, spillesteder – nationalt og internationalt.
  • Bidrage til udvikling af nye koncepter og formater i samarbejde med teamet.
  • Udarbejdelse af budgetter på dine shows.
  • Økonomisk settlement på dine shows.
  • Analysere markedet og identificere nye muligheder for shows og samarbejder.

Du skal være indstillet på, at der vil være en del dage/aftner, hvor du er ude til shows på diverse venues, og vi forventer derfor, at du er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider

Dine kvalifikationer:

  • Det er et krav, at du har 3-5 års erfaring fra comedybranchen.
  • Har fingeren på pulsen inden for comedy – både dansk og internationalt.
  • Besidder godt købmandskab.
  • Er god på engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Er serviceminded, fleksibel og har lyst til at tage ansvar.
  • Har flair for tal og er vant til at arbejde i Excel og Outlook.
  • Trives i et miljø, hvor ting hurtigt ændrer sig, og hvor samarbejde er nøglen.

Hvad kan Live Nation tilbyde dig?

Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, med mulighed for at arbejde med nogle af verdens største comedy-navne. Du bliver en del af et lille men ambitiøst team, med stor individuel frihed men fælles ansvar. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i festivaler og koncerter, en god pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning og mange andre benefits.

Ansøgningsfrist 19. juni.

Vi indkalder til samtaler løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og er en fuldtidsstilling med base på vores kontor i København.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.