
Sales Support medarbejder til internt salg
Vil du være en del af en international designvirksomhed med fokus på kvalitet, service og samarbejde? Hos N. Eilersen A/S søger vi en engageret og struktureret Sales Support medarbejder til vores interne salgsafdeling. Stillingen, der er en fuldtidsstilling, bliver ledig, da vores nuværende medarbejder har valgt at gå på efterløn, og vi leder derfor efter en ny kollega, der kan videreføre det gode samarbejde med vores kunder og produktion.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Servicering af nøglekunde i Japan samt øvrige kunder i Fjernøsten og Australien
- Tilbudsgivning og ordrebehandling
- Transportstyring og opfølgning
- Koordinering med vores egen produktion i Kina
- Tæt samarbejde med salg, logistik og produktion
- Sikre høj kundetilfredshed gennem professionel og effektiv support
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling inden for salgssupport eller kundeservice
- Har stærke kommunikationsevner og trives i en international kontekst
- Er struktureret, selvstændig og har et godt overblik, også når der er mange bolde i luften
- Taler og skriver engelsk på højt niveau
- Arbejder rutineret med ERP- og Office-systemer
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en anerkendt møbelvirksomhed med fokus på high-end polstermøbler
- Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- Mulighed for at arbejde med internationale kunder og samarbejdspartnere
- Gode udviklingsmuligheder og en hverdag med variation og ansvar
Afdelingen, der er placeret i hovedkontoret i Skamby, består af 5 kolleger.
For mere information, besøg www.eilersen.eu.
Ansættelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 20. juni 2025
Ansøgningen skal sendes via knappen "Ansøg"
Kontaktperson: Internal Sales Manager, Markus Fischer Hemmingsen, telefon 4040 8690
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.