
Dahl Engineering søger en alsidig produktionsmedarbejder!
Kunne du tænke dig at være med til at fremstille sikkerhedsudstyr til biler, busser, handicapkøretøjer og andre specialkøretøjer?
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og vil bl.a. omfatte montage/samling, pakning og forsendelse. Du vil bl.a. komme til at samle vores patenterede docking system og andre specielle sikkerhedsselesystemer til fastspænding af kørestolsbrugere og bilsæder m.m.
Dine kvalifikationer:
- Du har hænderne skruet rigtigt på.
- Du har IT-forståelse på brugerniveau.
- Som person er du imødekommende, udadvendt og serviceminded og er ikke bange for at prøve noget nyt.
Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling i en afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ virksomhed, hvor du kommer til at færdes i et rart, uformelt og familiært ”Ole opfinder miljø” med dygtige og kompetente kollegaer, hvor der lægges vægt på inddragelse og medindflydelse. Oplæring i de forskellige opgaver.
Løn efter kvalifikationer.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Om Dahl Engineering
Dahl Engineering ApS er en lille og hyggelig virksomhed, som er specialiseret i udvikling og salg af sikkerhedsudstyr til specialkøretøjer, og er bl.a. førende i udvikling af fastspændingsudstyr til selvkørende biler. Vi sælger til hele verden og eksporterer 95% af omsætningen.
Se video: https://www.youtube.com/watch?v=Zf71IhhSupE.
Vi glæder os til at høre fra dig og giver meget gerne supplerende oplysninger, hvis du lyst til at høre mere. Der er også mulighed for rundvisning efter forudgående aftale. Kontakt gerne direktør Claus Dahl Pedersen på tlf. 9618 0077 eller send os dit CV hurtigst muligt til sales@dahlengineering.dk mærket ”Ansøgning”.
Må meget gerne deles!
Se mere om os på: www.dahlengineering.dk.