Haslev Privatskole
Haslev

Skole-/ SFO-pædagog til SFO Kompasset

Vi søger en pædagog til vores SFO og skole, som brænder for at arbejde med vores børn.

Da vi har et stigende antal børn, søger vi en uddannet pædagog til en stilling på 32 timer.

I SFO’en har vi også en klub for børn fra 3. klasse og op. Fra februar til juni har vi førskolebørn, som går i skole og SFO.

Du skal være med til at skabe en tryg ramme, som grundlag for aktiviteter og inkluderende fællesskaber.

Fra august vil dine opgaver blive en kombination af skole-/SFO-pædagog.

Skolepædagog:

Som skolepædagog er du tilknyttet en klasse fra 0.kl -2.kl. Du er med i klassen kl. 12.00 - 12.45/13.30.

Du indgår i samarbejdet med indskolingstemaet. Du skal også deltage i forældresamarbejdet, forældremøder og skole-/hjemsamtaler.

SFO:

I vores SFO er der 200 glade børn. Vores SFO er DGI-certificeret, og vi har derfor fokus på glæden ved bevægelseslege og at styrke børnenes motoriske udvikling. For os er det naturligt at møde børnene med glæde, leg og aktiv deltagelse.

Vi søger derfor en pædagog som har erfaring med:

  • arbejde med børn i denne aldersgruppe
  • glæde og faglighed med i hverdagen
  • arbejde med børn i DGI-aktiviteter
  • samarbejde ud fra fælles faglige mål
  • at indgå i et positivt forældresamarbejde

Du skal naturligvis have en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang til vores børn.

Tiltrædelse den 1. juli eller ifølge aftale.

SFO-Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem BUPL og Skoleforeningerne for Frie Grundskoler.

Skolepædagog-stillingen aflønnes i henhold til Organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere ved Frie grundskoler.

Du er velkommen til at kontakte SFO leder Helle Sølund på tlf. 2625 7719 i tidsrummet kl. 16.00 - 17.00. Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning på mail hs@haslevprivatskole.dk senest onsdag den 25. juni.

Samtaler afholdes i uge 26.