
Erfaren UI/UX Designer til softwarevirksomhed
Kunne du tænke dig at blive en del af en mindre virksomhed, der udvikler og driver en alt-i-en platform til musik- og kulturskoler? Vores løsning samler administration, kommunikation, planlægning og undervisning i ét system og bruges dagligt af både undervisere, elever og ledere i 9 europæiske lande.
Hos SpeedAdmin leder vi efter en erfaren UX designer, der både kan designe fantastiske brugeroplevelser og har lyst til at dykke ned i brugernes ønsker, krav og forventninger. Du bliver en nøglespiller i vores UX-team – og kommer i tæt samarbejde med afdelingslederen til at koordinere og planlægge teamets arbejde med afsæt i vores overordnede produktstrategi.
UX-team med mange bolde i luften
Vores UX-team spiller en central rolle i udviklingen af vores platform. Teamet omsætter brugerønsker og feedback til konkrete mock-ups og designforslag, som danner grundlag for udvikling i tæt samarbejde med vores softwareudviklere. UX-teamet deltager aktivt i fokusgruppemøder med brugere og kunder for at forstå deres behov og sikre, at vores løsning skaber reel værdi i deres hverdag. Derudover bidrager teamet med mindre frontend-udviklingsopgaver og arbejder datadrevet ved løbende at analysere brugeradfærd og anvendelse af systemet. På den måde sikrer teamet en konstant forbedring af brugeroplevelsen og et design, der følger brugernes virkelige behov.
Dine primære arbejdsopgaver;
- Designe nye features og forbedre eksisterende – med udgangspunkt i brugernes behov
- Planlægge og koordinere UX-opgaver i tæt samarbejde med team og ledelse
- Lave brugerundersøgelser og A/B-tests
- Bruge værktøjer som Microsoft Clarity til at analysere, hvad der virker – og hvad der ikke gør
- Arbejde tæt sammen med udviklere og andre stakeholders i et SCRUM-miljø
Vi tror, du passer godt ind, hvis du;
- Har solid erfaring med UX-design og kender til gængse designprincipper inden for brugerdesign og brugeroplevelse
- Er superbruger i Figma
- Er struktureret og god til at skabe overblik
- Har flair for det analytiske – både med data og brugernes input
- Kender til agile metoder og trives i samarbejde med udviklingsteams
- Har evt. kendskab til frontend-teknologier som HTML, CSS og JavaScript (ikke et krav)
- Taler og skriver flydende dansk og kan begå dig på engelsk
Hvem er SpeedAdmin?
SpeedAdmin er en virksomhed med 40 ansatte. De fleste medarbejdere sidder på vores kontor i Sønderborg, som ligger lige ned til Alssund med god mulighed for walk-and-talks langs vandet. Vi er Europas førende leverandør af administrativ software til musik- og kulturskoler. Vores alt-i-én-platform gør hverdagen lettere for skoler, undervisere og elever – og vi brænder for at hjælpe vores kunder med at lykkes. Læs mere om os på www.speedadmin.com.
Som UX-designer bliver du en del af udviklingsafdelingen, som er ledet af Kasper Christensen. Dit primære arbejdssted er på kontoret i Sønderborg. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper på tlf. 28 43 95 26 eller kasper@speedadmin.com.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til job@speedadmin.com senest d. 23. juni 2025. Tillæg gerne et par ord om hvorfor du er perfekt til stillingen og hvorfor du mener du kan løse de primære arbejdsopgaver og hvilke personlige egenskaber du besidder. Medtager gerne eksempler eller cases på tidligere UX opgaver (ikke et krav).
Vi glæder os til at høre fra dig!