ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
København V og mulighed for hjemmearbejde

ABF søger to akademiske generalister

Vil du være med til at gøre en forskel i en organisation, hvor medlemsservice, organisationsudvikling og politisk arbejde går hånd i hånd?

Vi søger to stærke profiler til to nyoprettede stillinger, der bliver centrale i både den daglige drift, de tværgående udviklingsopgaver og samarbejdet med vores frivillige i ABF’s 11 kredse.

I vil komme til at arbejde tæt sammen og supplere hinanden – i et tæt samarbejde med direktionen om et bredt spænd af praktiske, strategiske og udviklingsorienterede opgaver.

Titlerne har vi ikke lagt os fast på endnu, og vi hører gerne dit bud. (Det kunne være politisk- eller organisationskonsulent, projektleder eller noget helt fjerde). Det afgørende er, at du kan se dig selv som en drivkraft i ABF’s organisatoriske og politiske udvikling, og ikke er bange for at kaste dig ud i nye udfordringer.

Eksempler på opgaver

Strategi og organisationsudvikling

  • Drive strategiske projekter i samarbejde med direktionen
  • Identificere og gennemføre procesforbedringer på tværs

Samarbejde med frivillige

  • Koordinere og understøtte frivilliges arbejde
  • Planlægge kurser, møder og kompetenceudvikling
  • Mødeforberedelse og opfølgning (bestyrelse, udvalg, kredse)

Analyse, kommunikation og arrangementer

  • Udarbejde svar på henvendelser
  • Research og analyser for direktionen
  • Sikre, at viden og beslutninger når ud til frivillige

Projektledelse og -deltagelse

  • Lede eller bidrage til interne og eksterne projekter
  • Planlægge og koordinere interne og eksterne aktiviteter

Din profil

Måske er du nyuddannet, måske har du tung erfaring. Uanset baggrund håber vi, du kan genkende dig selv i, at:

  • Du har en relevant videregående uddannelse (fx samfundsvidenskabelig)
  • Du arbejder struktureret og trives med både detaljer og overblik, samt korte og til tider meget lange deadlines
  • Du har stærke samarbejdsevner og navigerer naturligt i dialog med både frivillige, kolleger og eksterne, på meget forskellige niveauer og med mange baggrunde
  • Du kan balancere faste ansvarsområder med til tider mange ad hoc-opgaver
  • Du er vant til at arbejde digitalt og har styr på fx Teams og Planner

Vi tilbyder

  • Bredt ansvar og udvikling – du får indflydelse og opgaver inden for bl.a. ledelse, strategi, politik og driftsudvikling
  • Meningsfuldt arbejde – du er med til at styrke frivillige og fællesskaber blandt vores medlemmer. Og du kan gøre en forskel i en organisation med en sag og hjerte
  • Fleksibilitet – fra et centralt kontor ved Hovedbanen, med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid - da livet ikke altid passer med et lineært planlagt arbejdsliv
  • Et godt arbejdsmiljø – med uformel tone, højt engagement og plads til forskellige perspektiver. Ofte er vi ude af kontoret inden kl. 16.00

Vi forventer dog, at du kan deltage i møder og arrangementer, når og hvor det passer i kalenderen for ABF’s frivillige. Det betyder, at aften- og weekendarbejde kan forekomme et par gange om måneden og at der som en del af arbejdstiden vil være noget rejseaktivitet (primært indenfor Danmarks grænser).

Ansøgning og kontakt

Lyder det som noget for dig? Så håber vi at høre fra dig snarest muligt – vi holder samtaler løbende og forventer at afslutte processen senest d. 27. juni.

Send derfor din ansøgning senest den 20. juni 2025 til personale@abf-rep.dk.

Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at ringe til ABF’s underdirektør Isaac Abella Appelquist på tlf. 33 86 28 30.

Vi opfordrer alle interesserede – uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, handicap, religion mv. – til at søge stillingen. Vi tror på, at mangfoldighed styrker os og skaber de bedste rammer for bæredygtig udvikling.