
Salgs- og marketingassistent til barselsvikariat
Er du serviceminded og god til at have flere bolde i luften på samme tid? Er du god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, motiveres af at tage ansvar og levere den bedste service til vores værdsatte kunder? Trives du med at have en fod i både salgs- og marketinglejren?
Til salgs- og marketing afd. hos glerups, vil du indgå i et dynamisk team, hvor vi både arbejder nationalt og internationalt med vores B2C og B2B kunder.
Service, service og service og det faktum, at vores kunder kan ringe og bede om hjælp hos glerups, vægter vi højt – det er en kultur, vi er stolte af.
Den personlige kontakt, selvom det er gennem en telefon eller mail, betyder alt. Du skal have lyst til at hjælpe alle vores kunder. Du tiltræder en alsidig stilling, hvor du bliver en af glerups’ stemmer udadtil.
Dine primære opgaver:
- Besvare telefon, mails og beskeder fra vores kunder
- Ordrebehandling
- Plukke og pakke ordrer ved spidsbelastninger
- Returvarehåndtering
- Organisk SoMe
- B2B og B2C nyhedsbreve og salgsmails
- Diverse ad hoc opgaver
Vi forventer, at du:
- Har flair for kommunikation på dansk og engelsk
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Lyst til en afvekslende hverdag
- Fordel med kendskab til Meta og Klaviyo
- Gerne erfaring fra lignende stilling
glerups tilbyder:
- En afvekslende hverdag på vores hovedkontor ved Blære, Vesthimmerland
- Et dynamisk miljø, hvor vi løber stærkt, men også har tid til hygge og fordybelse
- Et stærkt team af engagerede kollegaer
- Attraktive ansættelsesvilkår og personalegoder
- Dansk ejet virksomhed, hvor alt, hvad vi laver, er lavet med respekt og omtanke for mennesker, natur og dyr
- Grundig oplæring og on-boarding
Ansøgning:
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply-knappen "Ansøg".
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Office Manager, Rikke Holch Nielsen på +45 2424 1314 eller mail rikke@glerups.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist:
30. juni 2025 – vi kalder løbende ind til samtaler.
Tiltrædelse:
1. september 2025 til 28. februar 2026.
Hvem er vi?
I 1993 filtede Nanny Glerup for første gang et par hjemmesko med naturlig uld fra sin egen gotlandske fåreflok. De varme hjemmesko i rene naturmaterialer blev så godt modtaget af familie og venner, at Nannys hobby snart voksede til en hel produktion – med to par om dagen.
Det blev starten på familievirksomheden glerups. Over de sidste 30 år har vi opbygget et stærkt brand og i dag er glerups en global virksomhed, der leverer støvler, sko og tøfler med lædersål og naturgummisål til loyale kunder i hele verden.
Med respekt for mennesker, dyr og natur producerer vi hjemmesko i filt på egen fabrik i Rumænien. Vi sætter en ære i at kende vores produkt fra farm til fod, og at bruge de ressourcer vi har til rådighed optimalt.
Du kan læse mere om glerups på glerups.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.