
Thy Privatskole søger en lærer
Tiltrædelse 1/8, eller snarest derefter.
Thy Privatskole søger en lærer med linjefag i dansk og evt. engelsk til en stilling på fuldtid. Timerne vil være delt mellem indskolingen og mellemtrinet.
Thy Privatskole er en selvejende institution, der henvender sig til familier, der tager stilling til deres barns læring og trivsel. Skolen er for hele Thy og har i skrivende stund 122 elever fra 0.-9. klassetrin, 45 børn i SFO, 40 børn i børnehaven og 18 i vuggestuen. Vi vægter, at det faglige indhold er det bærende, ligesom ordentlighed og det at gøre sig umage er gennemgående værdier for både elever, børn, forældre og ansatte. Som ansat er du velforberedt, ansvarsbevidst, relationskompetent, og du kan tænde gnisten til læring ved alle elever, ligesom du trives i en kompleks hverdag, der er præget af forandringer og forskellige læringsperspektiver, der tilgodeser alle elevers faglige udvikling.
Vi forventer:
- At du har dansk som linjefag.
- At har brænder for indskolingen og mellemtrinet.
- At du er mødestabil, omstillingsparat og brænder for læring og relationerne med eleverne.
- At du er ansvarsbevidst, nærværende, har humor og kan gå foran.
- At du ønsker at være på en skole i rivende udvikling og kan bidrage med nye udviklingsperspektiver for hele organisationen.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads der er i konstant positiv udvikling og med højt til loftet.
- Glade børn og elever samt forventningsfulde forældre, der tager positivt imod dig.
- Kolleger der brænder for læring og faglig udvikling.
- En arbejdsplads som ser muligheder frem for begrænsninger.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til skoleleder Gitte Bøgild Andreasen på mail ga@thyprivatskole.dk eller tlf.: 92 99 18 10.
Ansøgningsfrist:
Mandag d. 23/6 kl. 12.00 – Ansøgningen sendes elektronisk.
Samtaler forventes afholdt afholdes onsdag d. 25/6 eller torsdag d. 26/6.
Vi prioriterer, at en samtale ikke nødvendigvis kan stå alene, derfor kan der være mulighed for, at vi indkalder ansøgere til en praktisk samtale, hvor man vil stå for en læringsaktivitet sammen med eleverne.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.