
Timelønnet receptionist søges til privathospitalet Adeas i Parken
Har du lyst til at blive en del af et engageret og professionelt team i hjertet af København. Privathospitalet Adeas i Parken søger en imødekommende og ansvarsbevidst timelønnet receptionist, der kan bidrage til en tryg og professionel oplevelse for vores patienter og samarbejdspartnere.
Om os
Adeas er et moderne privathospital med fokus på kvalitet, faglighed og patientcentreret behandling. Vi holder til i smukke omgivelser i Parken, Østerbro – centralt og let tilgængeligt med offentlig transport. Vores hverdag er præget af høj faglighed, samarbejde og en ambition om at give vores patienter den bedst mulige oplevelse.
Dine opgaver
Som receptionist er du ofte den første, vores patienter møder når de ankommer til vores reception. Du vil spille en central rolle i at sikre en venlig og professionel modtagelse. Dine primære opgaver vil være:
- Modtagelse og registrering af patienter
- Samarbejde med klinikkens læger, sygeplejersker og sekretærer
- Lettere administrative opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en lignende rolle – gerne fra sundhedssektoren, men det er ikke et krav
- Er serviceminded, smilende og god til at bevare overblikket i en travl hverdag
- Er fleksibel og har lyst til at tage vagter ved behov i tidsrummet 07:00 – 20:00
- Har gode kommunikationsevner og taler/skriver flydende dansk
- Er fortrolig med IT og vant til at arbejde i administrative systemer
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt job i et fagligt stærkt miljø
- Gode kollegaer og en uformel omgangstone
- Fleksible arbejdstider efter aftale
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet og omsorg
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@adeas.dk hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!