Jørgen C. Nielsen Møbler A/S
Roskilde

Marketingmedarbejder med flair for designmøbler og stærk kundebetjening

Har du passion for markedsføring, designmøbler og at skabe meningsfuld kontakt med kunder? Er du visuelt skarp, kreativ med indhold og har du styr på digitale værktøjer? Så er det måske dig, vi leder efter hos Jørgen C. Nielsen Møbler i Roskilde.

Vi søger en engageret og initiativrig marketingmedarbejder, der både kan tænke strategisk og eksekvere kreativt. Du vil få en central rolle i at styrke og formidle vores brand – både digitalt og fysisk. Dine opgaver bliver alsidige og vil spænde bredt i alt lige fra grafisk design og content creation til planlægning af kampagner, optimering af webshoppen og direkte kundebetjening.

Dine nøgleopgaver bliver:

  • Planlægning og eksekvering af markedsføringsaktiviteter
  • Udarbejdelse af grafisk materiale til sociale medier, nyhedsbreve og annoncer – også til avisen
  • Udarbejde kreativer til sociale medier og nyhedsbreve med fokus på engagement og brandidentitet
  • Vedligeholdelse af vores webshop, inkl. produktoprettelser, prisjusteringer og SEO-optimering
  • Professionel kundebetjening – både i butikken og via telefon og mail
  • Aktiv deltagelse i salgsfremmende tiltag og kampagner i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartner.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet inden for marketing
  • Har flair for visuel kommunikation og forstår, hvordan godt design skaber værdi
  • Brænder for digital markedsføring og har kendskab til e-commerce
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og trives med at tage ansvar og initiativ
  • Er serviceminded, nysgerrig og trives i kontakt med mennesker
  • Kendskab til grafiske værktøjer som Canva og adobe-pakken
  • Er en kreativ tekstforfatter, der kan skrive fængende tekster

Har du kendskab til fotografi- og videoproduktion, er det et plus, men ikke et krav.

Hos os bliver du en vigtig del af et lille, dedikeret team, hvor samarbejde og kvalitet er i centrum. Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet, i vores smukke designbutik i Roskilde.

Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge) med arbejdstider i tidsrummet:

  • mandag–torsdag 8.00–17.30
  • fredag 10.00–18.00
  • lørdagsrul med fri hver 5. lørdag
  • 1 ugentlig fridag

Det forventes samtidig, at du kan arbejde butikkens seks årlige søndagsåbninger, som er fordelt på månederne januar, februar, marts, september, oktober og december.

Løn forhandles efter kvalifikationer.

Opstart: Hurtigst muligt.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via QuickApply-knappen "Ansøg".

Vedlæg gerne et eller flere eksempler på arbejde, som du er særlig stolt af, eller har givet positive resultater.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrik Marcussen eller Katja Jespersen på tlf.: 46 75 63 66 i tidsrummet 10-15.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.