WASYS A/S
Roskilde

Kreativ B2B Marketingsansvarlig – bliv en del af WASYS-holdet

Brænder du for kreativ B2B-markedsføring, og vil du være med til at fortælle om fremtidens løsninger inden for vand, spildevand og fjernvarme?

Vi oplever stor vækst og søger nu en erfaren og idérig marketingprofil, der kan tage ansvar for vores markedsføring og sikre synlighed på både det danske og internationale marked.

Vi søger ikke bare en marketingsansvarlig. Vi søger en idérig kollega, der kan arbejde i krydsfeltet mellem teknik og kreativitet, og som motiveres af at få idéer ud at leve.
Er du med?


Om stillingen

Som vores nye marketingsansvarlige bliver du nøgleperson i udviklingen og eksekveringen af vores marketingstrategi. Du vil arbejde tæt sammen med salgsdirektøren og få stor frihed til at præge vores visuelle udtryk og kommunikation – både online og offline.

Opgaverne spænder bredt og inkluderer bl.a.:

  • Digital markedsføring med hovedfokus på LinkedIn – og evnen til at få følgere til at stoppe scrollen
  • Quick guides, produktkataloger og annoncer – i tæt samarbejde med vores tekniske eksperter
  • Grafisk opsætning og billedredigering (Photoshop/InDesign)
  • Vedligeholdelse og optimering af vores hjemmeside (CMS)
  • Opsætning af nyhedsbreve i MailChimp
  • Udarbejdelse af marketingmateriale til messer og udstillinger
  • Og så må du elske AI-redskaber og være nysgerrig på, hvordan teknologi kan gøre dit arbejde smartere

Hvad tilbyder vi?

  • En nøgleposition i en solid og innovativ virksomhed i vækst
  • En rolle med stor indflydelse og mulighed for at sætte retning
  • En hverdag i en økonomisk stærk virksomhed med høj faglighed og stærk teamånd og hvor dine idéer bliver til virkelighed – hurtigt!
  • En arbejdsplads med gode kollegaer, uformel omgangstone og fokus på at have det sjovt – også når vi har travlt
  • Gode ansættelsesforhold med sundhedsforsikring og pensionsordning
  • Kontor i Roskilde, med lejlighedsvise rejser og messer i både ind- og udland
  • Og ja, kaffe, fredagsmorgenmad, fleksibilitet og alt det der også

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og flere års erfaring med B2B-markedsføring. Derudover:

  • Du mestrer Adobe Photoshop og InDesign
  • Du har erfaring med nyhedsbrevsplatforme (Gerne MailChimp) og digital performance-tracking
  • Bruger (og eksperimenterer med) AI-værktøjer som en naturlig del af din værktøjskasse
  • Du har forretningsforståelse og kan omsætte strategi til konkrete resultater
  • Du skriver og taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.

Som person er du:

  • Kreativ og initiativrig
  • Struktureret og resultatorienteret
  • Selvstændig, men trives i samarbejde med både teknikere og sælgere
  • Klar på en dynamisk hverdag med mange bolde i luften

Interesseret?

Så send os dit CV, en kort ansøgning – og meget gerne et eksempel på noget du selv har designet, skrevet eller produceret. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Niels Mølgaard på tlf. 25 75 24 61.

Vi glæder os til at høre fra dig!

WASYS A/S – Hvor teknik og kreativitet flyder sammen

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.