Sønderup I/S, statsautoriserede revisorer
Vallensbæk Strand

Regnskabskonsulent gerne med erfaring indenfor ejendomsadministration og direkte kundekontakt

Har du lyst til en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med bogholderi og byder kunder velkommen med et smil?

Sønderup Revisorer er et revisions-, lønadministrations- og rådgivningshus, som blandt andet tilbyder revision, regnskab, rådgivning og lønadministration til store og små kunder i Danmark og udlandet.

En af vores glade medarbejdere går efter rigtig mange år hos os på pension, og vi søger en, der er frisk på at forsøge at fylde hendes sko.

Derfor har vi brug for dig

Du vil blive en del af vores kontor i Vallensbæk, hvor du vil få plads i receptionen. Herfra står du bl.a. for at:

  • Løbende bogføring på vores kunder
  • Administration af ejerforeninger
  • Tage imod kunder, der skal til møde eller har andre ærinder i huset
  • Håndtering af praktiske opgaver – fra modtagelse af materiale til kontakt med vores frokostordning

Fleksibilitet og fremtid

Hos Sønderup Revisorer tilpasser vi en opgave til de enkelte medarbejdere. Har du særlige kompetencer inden for en af ovenstående områder og gerne vil gå i dybden med disse vil der være mulighed herfor.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men leder du efter en fleksibel arbejdsplads, hvor der er behov for at møde lidt senere eller gå tidligere, så finder vi sammen en løsning.

Vi prioriterer uddannelse, så den enkelte kan udvikle sig bedst muligt. Vi tilbyder blandt andet kurser med mulighed for specialisering inden for ovenstående områder.

Hvem er du?

Du trives i en rolle med mange berøringsflader og skifter ubesværet mellem koncentreret kontorarbejde og kundevendte opgaver. Du er selvkørende, struktureret og har en naturlig lyst til at yde god service. Derudover har du:

  • Erfaring fra en lignende stilling
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Godt styr på Office-pakken, især Word, PowerPoint og Excel
  • Kendskab til regnskabsprogrammer som e-conomic m.fl.

Lyder det som noget for dig?

Så skynd dig at sende en ansøgning og dit CV. Ansættelse er snarest muligt, så søg hellere i dag end i morgen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Christian Hjortshøj på chj@sonderuprevisorer.dk eller tlf. 5060 9480.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.