
Procesoperatør til banebrydende teknologi inden for CO₂-fangst og brintproduktion
Vil du være med på en teknologisk rejse, der kan forandre verden?
Hos ESTECH A/S søger vi nu en engageret og teknisk dygtig operatør til driften af vores nye CAPPOW-anlæg i industriel skala, som bygger på en patenteret Power-to-X-teknologi, der kombinerer CO₂-fangst med parallel produktion af brint – udelukkende baseret på grøn strøm og uden behov for termisk varme.
Om jobbet
På anlægget, der er placeret hos VandCenter Syd i Odense, er vi i fuld gang med at teste og optimere teknologien, og vi har brug for endnu en operatør, som vil spille en central rolle i den daglige drift. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores driftsleder og et team af tekniske specialister. Arbejdstiderne er varierende, da anlægget er i drift døgnet rundt på hverdage. Der planlægges efter faste 12-ugers perioder.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Operere anlægget ud fra definerede drifts- og sikkerhedsprocedurer (efter oplæring).
- Kunne håndtere nødlukning ved behov.
- Deltage aktivt i et team, hvor samarbejde, læring og sikkerhed er i højsædet.
Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – fx som procesoperatør, industritekniker, servicemontør eller lignende. Det vigtigste er, at du har teknisk flair og lyst til at lære.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring som operatør på et procesanlæg – det vægter højere end formel uddannelse.
- Har forståelse for el og styring.
- Behersker engelsk i skrift og tale.
- Har minimum 2 års erfaring med drift eller service af procesanlæg.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- Har en naturlig interesse for teknik og mekanik.
- Er initiativrig og selvkørende.
- Trives i et team, hvor man løfter i flok og hjælper hinanden.
- Ikke er bange for at tage ansvar og gå forrest – også når det er nyt og ukendt.
Hvem er vi?
ESTECH er et udviklingsselskab med fokus på miljø- og klimateknologier. Vi har hovedsæde i Svendborg, hvor vi arbejder tæt sammen med vores søsterselskab PureteQ, og begge virksomheder er en del af PureteQ Group. Vores nye teknologi, CAPPOW, er et stort skridt mod en mere bæredygtig fremtid – og vi har brug for dygtige folk til at gøre visionen til virkelighed.
Er du klar til at gøre en forskel?
Send din ansøgning og dit CV til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Anders Jensen, anj@estech.dk, (+45) 40 14 48 86 eller Driftsleder Simon Holm Pedersen, shp@estech.dk, (+45) 31 51 11 68.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.