Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave
København N

Pædagog søges - nu har du chancen for at blive en del af vores lille unikke hold

Vi mangler en pædagog til vores lille, hyggelige børnehave, hvor der er varme, god normering og betydningsfulde relationer. Er det mon dig?

Om Bethlehem Sogns Menighedsbørnehave – vi vægter nærvær og de gode relationer

Vi er en selvejende børnehave på Indre Nørrebro med 30 børn og seks ansatte. Vi bor på 2. sal med egen legeplads på taget og adgang til et stort grønt gårdanlæg.

Børnehaven er et velkørende sted med struktur og rytme. Det pædagogiske arbejde er kendetegnet ved høj faglighed og stor glæde ved vores børn. Vi er stolte af, at vi de seneste år har fået ”vedligehold” i det årlige tilsyn, og det ønsker vi at bevare.

Personalet i børnehaven er engagerede og aktive medspillere i børnehavens udvikling. Som ny pædagog vil der være rig mulighed for indflydelse, da alle er tæt på beslutningerne omkring hverdagen og børnene. Vi vægter den gode relation og nærværet til børnene højt, og sammen arbejder vi hver dag for at skabe stabile, omsorgsfulde og kreative rammer for børnene, så de trives, udvikles og lærer.

Vi har en særlig, varm og behagelig ånd i huset, som mærkes på den gode stemning og energi. Hos os vil du opleve et miljø, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for at sikre den bedste dag for børn og for voksne. Du er meget velkommen til at besøge os, inden du søger stillingen. Det synes vi næsten ikke, du skal snyde dig selv for.

Du vil være den rigtige kollega for os, hvis du:

  • er uddannet pædagog, og ønsker at være en del af et lille arbejdsfællesskab
  • ser dig selv som en relations kompetent voksen og kollega, der er fleksibel, ansvarlig og evner at skabe tillid til gavn for husets børn
  • er åben for andres perspektiver, og formår at reflektere over egen praksis
  • er struktureret og god til at koordinere pædagogiske processer, herunder planlægning af ugeplaner og overordnede temaer
  • er initiativrig, bl.a. ved at igangsætte spændende aktiviteter/projekter i en legende tilgang, hvor børnenes initiativer inddrages, og hvor du vægter, at alle børn har mulighed for deltagelse
  • er deltagende i alt fra udarbejdelse af handleplaner og afholdelse af forældresamtaler, til evaluering og faglig sparring
  • har respekt for vores værdigrundlag, men ikke er bange for at byde ind med nye idéer og tiltag

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men vi er til at tale med, hvis der ønskes et lavere timetal.

Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Børnehaven har åbent mandag til torsdag kl. 7.00-16.45 og fredag kl. 07.00-16.00.

Hvis du har spørgsmål eller vil aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte børnehaven på tlf. 82 32 59 77.

Du kan læse mere om os her: https://bethlehemssognsboernehave-kk.aula.dk/

Vores seneste tilsynsrapport kan du finde her: iwtilsynpdf.kk.dk/pdf/1876.pdf

Hvis du synes, at stillingen er lige dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og pædagogisk uddannelsesbevis.

Søg via linket "Ansøg" senest tirsdag d. 17. juni 2025

Vi afholder samtaler løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.