Dansand A/S
Brædstrup

Intern salgskonsulent med administrativ flair

Vil du bruge din flair for service og administration i en virksomhed, hvor der er plads til nye idéer, og dine meninger bliver hørt?

Som en del af et erfarent og professionelt team vil du arbejde tæt sammen med kolleger i salg-, produktion-, lager- samt økonomiafdelingen for at sikre en effektiv og førsteklasses kundeoplevelse.

Et stærkt fællesskab og høj faglighed

Dansand er Danmarks førende sandspecialist, og vi er stolte af vores stærke fællesskab og høje faglighed, som vi har opbygget gennem årtier. En af kollegaerne i Internt Salg har valgt at gå på pension efter 18,5 års ansættelse, og derfor søger vi en medarbejder til at træde ind i rollen. Du bliver en del af en meget solid virksomhed med 45 dygtige kolleger fordelt på to lokationer.

Det skal være sjovt at gå på arbejde

Du kan se frem til at blive en del af et travlt og sjovt miljø, hvor vi løfter i flok. Her bliver alle set og hørt, og selv når der er travlt, husker vi, at vi er sammen om det. Vi skal være glade, når vi møder på arbejde og i godt humør, når vi går hjem til fyraften.

Du får en hverdag med både kundekontakt og administration

Som intern salgskonsulent indgår du i vores team på kontoret i Addit mellem Brædstrup og Silkeborg, hvor du blandt andet:

  • modtager og håndterer ordrer fra kunder i Danmark, Tyskland og Østrig, og sikrer et korrekt og effektivt ordreflow
  • servicerer kunder via mail og telefon, og sørger for systematisk opfølgning på alle kundehenvendelser
  • udarbejder tilbud i tæt samarbejde med Key Account Managers, så vi sikrer skræddersyede løsninger til vores kunder
  • fakturerer udleverede varer og serviceydelser
  • opretter nye kunder i systemet med fokus på datakvalitet og GDPR-overholdelse
  • varetager øvrige administrative opgaver, der understøtter vores salgs- og kundeserviceprocesser.

Dig og din profil

Som intern salgskonsulent forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med kundeservice og salgsprocesser
  • trives med mange forskelligartede opgaver
  • arbejder struktureret, tager ansvar og ser muligheder frem for begrænsninger
  • bidrager med godt humør, engagement og en positiv tilgang til både kunder og kolleger

Dine kompetencer

  • Du kommunikerer flydende på dansk – skriftligt og mundtligt
  • Du kan begå dig på tysk og engelsk i både skrift og tale
  • Du er vant til at arbejde i Office-pakken
  • Kendskab til Business Central og Truecommerce (EDI) vil være en fordel

Har vi fanget din interesse?

Hvis du vil vide mere om virksomheden, opgaverne og vores hverdag, er du meget velkommen til at kontakte CFO Allan Pedersen på mail alp@dansand.dk eller tlf. 23 22 72 72.

Du søger stillingen ved at klikke på linket. Ansøgningsfristen er 31. juli 2025. Ansættelsessamtalerne vil forgå i august 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Dansand tilbyder

Dansand tilbyder dig en uformel arbejdsplads. Kulturen i virksomheden er kendetegne ved fire kerneværdier: hæderlighed, omhu, fællesskab og fremdrift. Værdierne er stærkt forankret på alle organisatoriske niveauer og tager udgangspunkt i trivsel hos den enkelte medarbejder, samtidig med at der er konstant fokus på at udvikle forretningen. Dette er med til at fastholde og udvikle et godt arbejdsklima med en ”vi-kultur” og en kollektiv forståelse for at arbejde sammen mod et fælles mål.

Vi tilbyder også en fantastisk kantine, en rigtig god personaleforening, sundhedsforsikring og tandforsikring.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.