
Servicetekniker / Montør
Vil du være med til montere spændende projekter primært vandværker? Så har vi jobbet til dig.
AVOS-Onsite ApS søger en selvstændig og erfaren servicetekniker/montør, som optimalt set har erfaring med montage af procesanlæg, rørkonstruktioner, det kan være fra vand-, forsynings-, levnedsmiddelbranchen, eller lignende.
Stillingen har base i Kalundborg, hvor du bliver en af AVOS-Onsites udførende og kørende servicetekniker/montør til at dække projekter på Sjælland/Østdanmark. Der kan være enkelte opgaver i Jylland. Opgaverne vil primært være indenfor vandværker og vandbehandlingsanlæg, og der vil være montagearbejde, som sker i henhold til kravene for sikker drikkevandsforsyning.
AVOS-Onsite beskæftiger sig med opgaver inden for vandforsyning, pharma, data og energi. Projekterne er varierede, de spænder fra mindre, kortvarige til større, længerevarende projekter.
Opgaver og ansvar
- Montage af nye og ombygning af eksisterende anlæg
- Igangsætning af anlæg, og overlevering til drift.
- Service og ombygning på eksisterende anlæg, vandværker og energianlæg
De opgaver, du vil blive præsenteret for, er hovedsageligt montage af rustfri rørinstallationer. Næsten alle vores kunder stiller høje krav til håndtering og kvalitet, hvilket stiller store krav til udførelse og selvkritik.
Din profil
Du har en relevant faglig baggrund, eks. automatikmekaniker, smed, mekaniker eller lignende. Du har erfaring med at arbejde efter instruktioner og diagramtegninger – og det er en fordel, hvis du har erfaring med kørende servicearbejde, men ikke en betingelse.
Vi forventer derudover, at:
- Du har gode samarbejdsevner og har evne til at få tingene til at lykkedes
- Du arbejder struktureret med fokus på kvalitet og er selvstændig
- Du har faglige stolthed og vedholdenhed til opgaven er løst
- Du forstår, at kvalitet og service er en vigtig forudsætning for succes i jobbet.
- Du tager medejerskab for opgaverne, og kan tænke kreativt i forbindelse med opgaveløsning, uden at gå på kompromis med din og andre sundhed og sikkerhed.
Vi kan tilbyde spændende opgaver, en del af et engageret team, gode arbejdsvilkår og løn efter kvalifikationer.
Vi tilbyder
- Oplæring til at varetage selvstændige opgaver
- Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer
- Uddannelse i form af kurser, som understøtter de respektive arbejdsopgaver, du vil blive præsenteret for.
- Firmabil med værktøj
- Sundhedsordning
- Pensionsordning
- Gode kollegaer til sparring og udvikling
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt direktør Sune Svendsen på 2598 0159.
Kunne dette job være interessant for dig, så send en ansøgning med CV via QuickApply ved at klikke på "Ansøg" nedenfor.
Vi afholder samtaler løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Om AVOS-Onsite:
AVOS-Onsite ApS er specialiseret i tilrettelæggelse, opstilling og montage af avancerede rørinstallationer & procesanlæg. AVOS-Onsite er med i hele projektet fra projektering til idriftsættelse. AVOS-Onsite har en bred erfaring, inden for pharma, data, forsyning og fremstillingsindustri. Læs mere om os på www.avosonsite.dk.
AVOS-Onsite ApS er en del af ENVATEK, en specialiseret gruppe indenfor rådgivning og projektering samt levering af fremtidens bæredygtige anlæg inden for vand- & energiforsyning og lagringsløsninger på fjernvarme- og køleområdet, styring og SRO, samt løsninger til industri og pharma, med 5 individuelle virksomheder. Læs mere på www.envatek.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.