
Miljøkonsulent
Har du lyst til at gøre Sydsjælland grønnere ved at sælge affalds- og genanvendelsesløsninger til små og store erhvervsvirksomheder?
Bliv vores talerør
Med et mix af varme leads og canvas-emner i ryggen står du for kontakten til potentielle kunder i det sydsjællandske. Du giver dem miljørådgivning og forklarer dem om de lovgivningsudfordringer, de står over for i fremtiden, samtidig med at du lægger vægt på de grønne fordele, vi giver. Og vigtigst af alt, så forvandler du nysgerrige forretningsdrivende til nye kunder.
Derudover er det dig, der:
- Får en vigtig rolle i at drive vores fremtidige vækst.
- Har hovedfokus på at identificere og opbygge nye kunder i vores kundeportefølje.
- Er firmaets ansigt udadtil og sikrer, at vi har en professionel dialog med vores kunder.
- Rapporterer og opdaterer løbende i vores CRM-system.
- Er struktureret og god til at følge op.
- Kan have mange bolde i luften hver dag og samtidigt formå at holde overblikket og følge opgaver til dørs.
- Deltager i interne salgsmøder, hvor vi diskuterer vores salgsstrategi.
- Sparrer med afdelingen omkring fremtidens forretningsmuligheder
Hovedkontoret ligger i Ishøj, Industrikrogen 18, hvorfra du har udgangspunkt, men det vil også være muligt at køre ud direkte hjemmefra. Dit område vil være Sydsjælland, primært Lolland og Falster, men der kan være salgsindsatser i andre områder på Sjælland, hvor du periodisk vil skulle bearbejde kunder.
En sparringsvillig afdeling
Salgsteamet sidder klar til at byde dig velkommen i et team af 8 kollegaer med vidt forskellige kompetencer. Her er der liv og aktivitet og altid plads til sparring.
Hos os får du en konkurrencedygtig løn efter kompetencer, der inkluderer både firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring og feriefridage, og så får du mulighed for at være med i vores personaleforening, hvor vi sammen tager til forskellige sociale arrangementer.
Grønt fokus fra global virksomhed
I Danmark er vores kerneopgaver lige nu, at vi indsamler og transporterer affald, men vi har ambitioner om at etablere os bredere og grønnere på det danske marked i fremtiden. Globalt er vi førende inden for genanvendelse af råstoffer, rensning af spildevand samt at skabe energi fra affald.
Du er selvstændig, men kan kommunikere med alle typer
På trods af vores tværfaglige indstilling kommer du til at skulle arbejde meget selvstændigt. Derfor er det vigtigt, at du er god til at klare dig på egen hånd og kan tænke proaktivt, når du planlægger dit arbejde.
Da mange af dine salgsopgaver er opsøgende, er det vigtigt, at du er vedholdende og har nemt ved at sætte dig ind i kundernes behov. Og så forventer vi, at du er imødekommende og god til at kommunikere med mange forskellige slags mennesker, da vi tilbyder vores services til alt fra den lille slagter til den helt store finansvirksomhed.
Desuden forventer vi, at du:
- har dokumenteret erfaring med B2B-salg
- har et indgående lokalkendskab og et stærkt netværk, som du formår at bruge aktivt i dit salgsarbejde
- gerne er bosat i lokalområdet – det ser vi som en stor fordel i forhold til at forstå kundernes behov og skabe tætte relationer
- taler og skriver dansk på højt niveau
- kan begå dig på et mellemniveau engelsk
- er vant til at arbejde i et CRM-system
- er fortrolig med Office 365-pakken
Send din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt, og senest fredag den 27. juni 2025. Kun ansøgninger modtaget via linket vil komme i betragtning. Vi indkalder løbende til samtale, og forbeholder os ret til at lukke rekrutteringen før deadline, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om REMONDIS A/S
REMONDIS A/S er en del af én af verdens største virksomheder inden for renovation og affaldshåndtering. REMONDIS globalt beskæftiger omkring 40.000 medarbejdere, på 800 lokationer i 30 forskellige lande.
Vores kernekompetence i Danmark er indsamling, transport og sortering af affald. Vores kunder er private virksomheder, såvel som kommuner og statslige ministerier og -institutioner. Vi har en ambition om at udvide vores aktiviteter i Danmark, herunder også at sikre fortsat udvikling af teknik, ny viden, engagerede medarbejdere, samt at kunne yde den service vores nuværende og nye kunder efterspørger nu og i fremtiden.
Du kan læse mere om REMONDIS A/S her og se vores video om REMONDIS A/S her.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.