
Veterinærsygeplejerske eller veterinær receptionist til fantastisk team
Har du en veterinærfaglig uddannelse som sygeplejerske, eller har du andre veterinær-faglige forudsætninger som f.eks. veterinær receptionist, så er der en chance for, at vi har en plads til dig i vores fantastiske team.
Vi er en travl klinik, der dagligt modtager konsultations- og operationspatienter, såvel som henvisninger til både operation, medicinske udredninger og ultralydsscanninger. Klinikken råder over 300 m2 fordelt i skønne, lyse lokaler på en af Københavns bedste adresser.
Vi er fuldt opdateret på vores udstyr med blandt andet: in-house laboratorium, ny røntgen og ultralydsscanner. Vi er desuden internationalt certificeret Cat Friendly Clinic og en del af Vetfamily’s partnerklinikker.
Vi har brug for dig i receptionen eller operationen, og derfor skræddersyr vi din rolle i forhold til der, hvor du kan være den bedste version af dig.
Du har muligvis erfaring fra veterinærbranchen og allerhelst en veterinærfaglig baggrund. Men det kan også være fra en lignende arbejdsplads, hvor du har modet til at sætte dine kompetencer i spil i en ny sammenhæng.
Du går op i din egen sundhed og interesserer dig for dyrs velfærd. Og er du samtidig pligtopfyldende og kan se dig selv i et dynamisk team, så er det dig, vi rigtig gerne vil have med på holdet.
Send os en ansøgning med billede via ansøgningsknappen, og så kontakter vi dig snarest.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.