
Booker
Bliv en del af Jydsk Automobil Centrum som vores nye Booker!
Volkswagen og Audi Servicepartner, Randers.
Er du udadvendt og vant til kundekontakt – måske fra butik eller telefon? Så er du måske den booker, vi leder efter! Vi søger en engageret og serviceminded kollega, der brænder for at levere en god telefonisk kundeoplevelse. Hvis du elsker at hjælpe mennesker og skabe positive samtaler, så læs videre!
Om jobbet
Som booker er din vigtigste opgave at give vores kunder en god oplevelse i telefonen – hver gang. Du håndterer dagligt telefoniske henvendelser, bestillinger og følger op på kundeforespørgsler. Du er vores stemme udadtil og har stor betydning for førstehåndsindtrykket af vores virksomhed.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Betjening af kunder, der ringer, og booking af service/reparationer.
- Opfølgning på kundehenvendelser baseret på leads.
- Salg af servicekontrakter.
- Brug af digitale tjenester og kommunikation med kunder i dette univers.
Om dig
Du har måske tidligere arbejdet i butik eller med telefonisk kundeservice og trives med at tale med mange forskellige mennesker. Det vigtigste er, at du brænder for at give god telefonisk betjening og har en positiv og hjælpsom tilgang.
Du arbejder struktureret og løsningsorienteret, er god til at bevare overblikket og hjælper gerne dine kollegaer i travle situationer. Teknisk viden er ikke et krav – vi klæder dig godt på gennem oplæring. Der er også mulighed for en elevplads med uddannelse som handelsassistent.
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til mail geras@jac.dk
Med venlig hilsen,
Jydsk Automobil Centrum A/S
Grenaavej 14-16
8960 Randers SØ
Att: Gert Rasmussen, Værkstedschef
Telefon: 8915302
Email: geras@jac.dk