Nordheat A/S
Ringkøbing

International projektleder søges til energiprojekter i ind- og udland

Nordheat A/S har specialiseret sig i turnkey leverancer af alle former for vedvarende energiløsninger. Virksomheden udvikler og implementerer markedets bedste løsninger og fokuserer på en høj grad af kundetilfredshed gennem en effektiv support. Der satses på teknologi-udvikling og leverancer af høj kvalitet, hvilket stiller krav til virksomhedens kompetencer.

Opgaver

I en central rolle i virksomheden får du ansvaret for effektivt at kunne gennemføre projekter til de økonomiske forventede resultater for os og ikke mindst for kunden.

Som projektleder bliver du ansvarlig for kundespecifikke anlæg fra kontraktindgåelse til aflevering af det færdige anlæg. Dine arbejdsopgaver vil omfatte projektering, forhandling af tekniske løsninger med underleverandører, udarbejdelse af tidsplan og opfølgning, dokumentation, test og afprøvning samt kvalitets-og økonomistyring af projekterne.

I udviklingsfunktionen kommer du også til at arbejder med forskellige opgaver såsom udvikling af nye elementer og komponenter, opdatering og videreudvikling af beregningsmodeller og designmetoder samt måling, simulering og test af anlæg i drift.

Der vil ligeledes blive arbejdsopgaver som teknisk salgssupport til vores salgsdirektør.

Profilen

Uddannelsesmæssigt er du ingeniør (M), maskinmester eller tilsvarende, men det vægter også højt hvis du har erfaring fra tilsvarende job inden for energi-og procesanlæg herunder forbrændingsanlæg på biomasse og affaldsanlæg. Din teoretiske baggrund kombineret med din praktiske erfaring gør, at du kan omsætte teori til løsninger.

Du er struktureret, samvittighedsfuld og kvalitetsbevidst, sætter en ære i at gøre dit arbejde godt, har et godt overblik og er i besiddelse af et stort engagement og et højt energiniveau.

Jobbet er med udgangspunkt fra Ringkøbing.

Der må forventes rejsedage i forbindelse med projekt-installationer og projektmøder.

Stillingen indebærer frihed under ansvar og der tilbydes gode ansættelsesvilkår i henhold til ansøgers kvalifikationer.

For den rette kandidat vil denne stilling give gode muligheder for personligt avancement.

Ansættelse snarest muligt men vi venter selvfølgelig på den rette kandidat.

Kontakt:

Kim Klinge / Projekt Direktør
kk@nordheat.com
+45 30 86 10 50


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.