Svalekærskolen
Højbjerg

Lærer til nyopstartet friskole – både fuldtid og deltid

Er du klar til at være med til at forme en ny friskole i Aarhus? Vi søger engagerede og fagligt stærke lærere, som har lyst til at være med til at forme en helt ny friskole i Højbjerg fra 1. august 2025.

Hvem er vi?

Svalekærskolen er en lille og ny friskole, der åbner dørene i august 2025 for vores første skoleelever i 0.-4. klasse. Vi starter med ca. 50 elever og vokser hvert år med en ny klasse til vi når 9. klasse. Vi bygger en skole op fra bunden med fokus på et værdibaseret og anerkendende skolemiljø. Vores elever er danske med flere kulturer og sprog i rygsækken som vi ser, er en styrke, der skal inkluderes i undervisningen og en naturlig del af deres identitet. Det skal vi hjælpe dem med at hvile i og være stolte af. Vi har en lav klassenormering med max. 18 elever pr. klasse, som gør det muligt at lære vores fantastiske elever rigtig godt at kende både fagligt og personligt.

Vi har en engageret skoleleder, en mangfoldig forældregruppe og en lille flok glade og nysgerrige svalebørn klar til at tage imod dig.

Vi leder efter dig der:

  • er læreruddannet med linjefag i matematik/ dansk og andre praktiske og musiske fag
  • har erfaring med undervisning af danske flersprogede/flerkulturelle børn fra folkeskolen eller en friskole
  • kan og vil tage ansvar for at omsætte vores værdier til praksis og være med til at sætte retningen
  • er en tydelig og dedikeret voksen, der er god til at knytte relationer til børn samtidig med, at du sætter klare rammer om skoledagen
  • har mod på at arbejde tæt sammen med kolleger om tværfaglige forløb og i den daglige pædagogiske sparring
  • har gode samarbejdsevner og kan indgå i et lille team på 4-5 ansatte
  • hvis du har erfaring med sprogbaseret undervisning eller i at undervise differentieret på aldersblandede hold, er det en bonus

Om ansættelsen

Stillingen kan både være på fuldtid eller deltid. Vi er åbne for dialog herom.

Du skal være indstillet på at arbejde nogle timer (men ikke hovedparten) i skolens morgen/eftermiddags SFO.

Tiltrædelse: 1. august 2025.

Ansættelse og løn sker efter overenskomst mellem Finansministeriet & Lærernes Centralorganisation og overenskomst mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.

Ansøgning

Der er fleksibilitet i fagkombinationen, så skriv gerne, hvilke fag du kan dække og hvilke kompetencer du kan byde ind med.

Ansøgningsfristen er d. 10. juni 2025, men send gerne før. Vi vurderer og indkalder løbende.

Send din motiverede ansøgning, CV og referencer via knappen ”Ansøg”.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.