
Servicetekniker med ambitioner om at blive EKSPERT
Vil du være blandt de bedste i branchen – og bygge din faglighed op til ekspert-niveau?
Hos HIN A/S søger vi en ny kollega til vores serviceafdeling. En person, der ikke bare ønsker et job – men som vil dygtiggøre sig og uddannes til ekspert i avanceret produktionsudstyr til elektronikindustrien.
Det kræver vilje, nysgerrighed og teknisk snilde.
Hvis du har det – så læs videre. Men kun, hvis du mener det alvorligt.
Dine opgaver
Som vores nye servicetekniker bliver du en vigtig del af vores team, hvor du vil:
- Udføre forebyggende vedligehold af maskiner i Danmark og resten af Norden
- Arbejde med installation, fejlfinding og reparation
- Træne kunder i brugen af udstyr
- Udskifte komponenter og udføre teknisk dokumentation
- Lære udstyret at kende – helt til bunds
Du bliver oplært i samarbejde med erfarne kolleger og vores internationale leverandører i Europa og Japan – som alle er førende indenfor deres felt.
Vi forestiller os, at du
- Har en teknisk uddannelse – fx som automatiktekniker, automatik- og procestekniker, elektronikmekaniker eller lignende
- Har teknisk forståelse og kan arbejde med mekanik, el og pneumatik
- Kan læse og forstå tekniske tegninger
- Taler og skriver engelsk
- Er vant til IT og Office 365 – og nysgerrig på maskinsoftware
- Har gyldigt kørekort og ren straffeattest
- Er klar til 20–25 ugers rejseaktivitet om året i Danmark og resten af Skandinavien
Som person er du
- Ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret
- Imødekommende, lydhør og kvalitetsbevidst
- God til at bevare overblikket, også i pressede situationer
- En god kollega, der trives med både selvstændige opgaver og samarbejde
Vi tilbyder
- En mulighed for at blive ekspert – ikke fra dag ét, men gennem målrettet træning og erfaring
- En spændende hverdag med varierede opgaver og høj faglighed
- Træning og oplæring både internt og hos leverandører
- Fri telefon, PC og internet efter statens regler
- Servicebil og favorabel pensionsordning
- Tiltrædelse snarest muligt
Læs mere om os på www.hin.dk
Interesseret?
Kontakt Servicechef Steen Køpke på +45 2019 8040 for spørgsmål.
Ansøgning og CV sendes via Ansøg-knappen.
Om HIN A/S
HIN A/S er et privatejet aktieselskab fra 1897. HIN A/S har sit hovedkvarter i Horsens og er Danmarks største totalleverandør af maskiner, værktøj, måleudstyr samt forbrugsmaterialer til el- og elektronikindustrien. Vi er etableret i alle de nordiske lande og har som målsætning at blive Nordens største totalleverandør til elektronikindustrien.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.