
Account Manager
På med træningsskoene og vægtløfterbæltet, ta’ fat i stangen og slå skaleringsrekorder i en ung og dynamisk B2B-virksomhed.
Vi leder efter en passioneret Account Manager til at optimere, vækste samt drive FitGro!
FitGro er på kort tid blevet Danmarks førende fitness-grossist, hvor vi primært sælger drikkevarer, proteinbars og kosttilskud til træningscentre, crossfit boxe, sportshuse, padelcentre, kosttilskudsbutikker og meget mere.
Du vil få en enorm frihed, hvor du selv er med til at påvirke dagligdagen, lige såvel som fremtiden.
Din profil:
- Du er idérig og proaktiv og er ikke bange for selvstændigt at angribe nye udfordringer
- Du har en analytisk tilgang til data
- Du er klar på nogle lange dage på landevejen, når der kræver det
- Du elsker at arbejde med B2B-salg
Selvom vi har fart på, er tonen samt arbejdsgangen ganske uformel.
FitGro er et ben på Casual Day-taburetten, som i forvejen består af Wispy og Muscle House. Sidstnævnte er en af de største B2C-virksomheder indenfor kosttilskud, helseprodukter og træningstøj.
Du bliver derfor en del af et kontor, som udover fire Gazelle-priser i reolen, byder på et ungt, nysgerrigt og initiativrigt team. Du kommer ikke til at føle dig ensom, for som en del af Casual Day-familien får du, udover proteinbars, kaffe og energidrikke ad libitum, en hyggelig arbejdsplads med masser af energi og højt humør i løbet af dagen.
- Kontor Horsens (Lund)
- Stillingen er fuldtid
- Løn efter kvalifikationer
- Ansættelsesstart: efter aftale
- Ansættelsessamtaler: løbende
Et match, som selv vil få Tinder til at måbe? Så send os dit CV, samt en knivskarp og motiveret ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor du er det rigtige match til stillingen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.