
Vi søger en serviceminded intern salgsmedarbejder til vores kundesupportteam
Brænder du for kundekontakt og en hverdag med fart på? Trives du i et ungt og dynamisk team? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi er en B2B-virksomhed, der specialiserer os i salg af værktøj til spåntagende bearbejdning. Vores kunder er primært virksomheder inden for industrien, og vi arbejder tæt sammen med dem for at finde de bedste og mest effektive løsninger til deres behov.
I Danmark består vores team af 14 engagerede medarbejdere, og i Sverige har vi yderligere 11 kolleger. Vi er en del af et stærkt, internationalt netværk, da vores moderselskab med over 1500 ansatte har base i Sydtyskland og afdelinger over hele verden. Det giver os adgang til global knowhow og ressourcer – samtidig med at vi bevarer den lokale forankring og nærhed til vores kunder.
Hos TEAM JR TOOL får du en flad organisation, hvor beslutningskraft og ansvar ikke ligger langt fra hinanden. Vi tror på frihed under ansvar og giver plads til, at den enkelte medarbejder kan tage initiativ og være med til at forme sin egen hverdag – og virksomhedens fremtid.
Om stillingen:
Vi søger en struktureret og serviceminded intern salgsmedarbejder til vores kundesupportteam. Du bliver en vigtig del af den daglige kontakt med vores kunder og vil arbejde tæt sammen med både eksterne konsulenter, lager og leverandører fra primært Tyskland, Schweiz og Italien for at sikre en professionel og effektiv håndtering af kundehenvendelser.
Dine primære opgaver vil være:
- Besvare kundehenvendelser via telefon og mail
- Ordrebehandling og opfølgning
- Tilbudsgivning i samarbejde med vores sælgere
- Daglig kontakt med leverandører og kolleger omkring produkter og løsninger
- Generel support til vores eksterne salgsteam
Vi tilbyder:
- En uformel og positiv arbejdsplads med et ungt og engageret team
- Grundig oplæring – teknisk kendskab er ikke et krav
- Et selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder
- En hverdag med stor variation og mange kontaktflader
- Lækker kaffe, god stemning og sociale arrangementer
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundeservice, salgssupport eller lignende
- Er imødekommende, hjælpsom og god til at kommunikere
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale – tysk er en fordel
- Trives med at have mange bolde i luften
- Har en struktureret tilgang til dit arbejde og sans for detaljer
- Er en holdspiller med godt humør og lyst til at lære nyt
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV via knappen "Ansøg" snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rudy Bonde på 40 30 95 66.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.