
Lærer med håndværksmæssige kompetencer
FGU Vestegnen søger engageret og relationsstærk lærer, der har lyst til at arbejde på linjen Cykel og Håndværk på FGU Vestegnens afdeling i Hvidovre.
Vi laver både produktionsopgaver og øver os i klassiske opgaver fra cykelværksteder, ejendomsservice, malerarbejde, brolægning og murerarbejde.
Vi søger en lærer, der kan planlægge og varetage den daglige undervisning af ca. 15 elever, og som har faglige kompetencer og erfaring med undervisning med fokus på praksisorienteret læring. Læreren skal også indgå i et tæt teamsamarbejde med håndværkslinjen Træ og Metal på samme afdeling.
Måske er du uddannet lærer eller pædagog med en brændende interesse for håndværk og erfaring indenfor undervisning samt interesse for at hjælpe eleverne med at blive dygtigere og overkomme barrierer.
Linjen https://fguvestegnen.d/linjer/cykel-og-haandvaerk/.
På skolen har jeg haft lærere, vejledere og kammerater, der har troet på mig. Det har hjulpet mig til at tro på, at jeg faktisk godt kan.
Du skal stå for:
- At skabe et trygt, kreativt og udviklende læringsmiljø, hvor eleverne oplever undervisernes engagement og interesse ved faget, egen glæde ved fællesskabet og personlig trivsel.
- At videreudvikle linjen, hvor der skal være en sammenhæng mellem mængden af opgaver, opgavetyper og elevernes læring. Linjen kræver organisering og struktur, så underviseren i dagligdagen kan være kreativt deltagende, nærværende og understøttende ift. elevernes læring, fremmøde, motivation, trivsel og udvikling.
- At skabe gode forløb for eleverne på baggrund af årshjul og ugeplaner.
Vi ser gerne, at du:
- Motiveres og drives af at få vores unge til at lykkes – det er det brændstof, der driver os alle i FGU Vestegnen
- Har en relevant faglig uddannelse og/eller erfaring indenfor et eller flere håndværk, fx brolægning, murer- eller malerfaget
- Har undervisningserfaring og pædagogiske kompetencer, samt gode relationskompetencer.
- Kan lide at tage initiativ og brænder for at videregive din viden i sammenhæng med konkrete produktioner og praksis
- Har et åbent, positivt og ressourceorienteret sind i forhold til vores unge
- Fremmer kvalitet og struktur i arbejdet ved at skabe pædagogiske overvejelser og planlægge individuelle indsatser.
Vi stiller store krav – og gør samtidig vores bedste for, at vi sammen og med den rette hjælp lykkes med at få alle elever til at trives og udvikle sig optimalt, både fagligt og socialt.
Arbejdsstedet
Du vil være tilknyttet FGU Vestegnens skoleafdeling i Hvidovre med arbejdssted på Filmbyen 12. Du refererer til FGU Vestegnens pædagogiske afdelingsleder i Hvidovre.
Om os
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med start senest 1. august 2025. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til aftale mellem Finansministeriet og lærernes centralorganisation og uddannelsesforbundet. Ansøgere bedes orientere sig på forhånd om løn og ansættelsesforhold på: https://uddannelsesforbundet.dk/overenskomst-fgu
Yderligere informationer om FGU Vestegnen og stillingen som lærer på linjen Cykel og Håndværk: www.fguvestegnen.dk
Ansøgning, samtale og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Turid Eikeland på telefon 2968 0487.
Ansøgningsfristen er den 13. juni 2025. kl. 12:00. Samtaler holdes løbende i uge 25 og 26. Du bedes venligst vedhæfte uddannelsesbevis til din ansøgning.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.