
Tømrersvende til spændende akkordarbejde i Trekantsområdet
Er du klar på nye udfordringer i stærkt fællesskab, hvor høj faglighed og godt håndværk går hånd i hånd?
DEKO søger dygtige tømrersvende – gerne makkerpar – der vil være med til at sætte deres præg på moderne erhvervsbyggeri. Vi har travlt og mangler flere hænder til indvendigt montagearbejde: Gipsvægge, glasvægge, døre og lofter.
Vi tilbyder:
- Spændende og varierende projekter inden for erhvervs- og institutionsbyggeri
- Gode akkordvilkår
- Et arbejdsmiljø med høj faglig stolthed, god tone og stærkt sammenhold
- En virksomhed, hvor du bliver en vigtig del af et team – ikke bare et nummer i rækken
Hvem er du?
Du er uddannet tømrer, arbejder selvstændigt og har lyst til at være en del af et firma med fokus på kvalitet og samarbejde. Du har måske en makker, du gerne arbejder sammen med – ellers finder vi en god løsning.
Hvem er vi?
DEKO er én af Danmarks førende indretningsentreprenører med over 50 års erfaring. Vi har egen produktion, produktudvikling og leverer totalløsninger inden for indvendigt tømrerarbejde. Med ca. 250 medarbejdere – heraf 100 tømrere – ved vi, hvad det kræver at skabe gode rammer og et solidt fællesskab.
Vil du med på holdet?
Så ring til Yvonne M. Hviid på 21 63 44 27 eller send en mail til ymh@deko.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
DEKO
Tulipvej 7
7100 Vejle
Læs mere om os på www.deko.com