Lægehuset Kirke Hyllinge
Kirke Hyllinge

Lægesekretær søges til almen praksis pr. 01.08.25 eller efter aftale på 28-32 timer

Vi er et lægehus på landet i smukke omgivelser med fire kompagnoner, en fastansat lægevikar, 3 sygeplejersker og en sekretær. Vi har løbende uddannelseslæger i forskellige turnus.

Da vores dygtige lægesekretær er blevet headhuntet til et arbejde tættere på, hvor hun bor, savner vi pr. 01.08.25 en lægesekretær, der har lyst til at blive en del af vores sekretariat.

Vi er et velfungerende lægehus med travlhed, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket selv på travle dage. Til gengæld prioriterer vi højt, at der er plads til god stemning, godt samarbejde og pauser til alle.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til læring og masser af smil i hverdagen. Vi har fokus på høj faglighed og et velfungerende samarbejde på tværs af faggrupper.
Vores patientgruppe er mangfoldig, det samme er opgaverne.

Vi forventer, at du er:

  • Uddannet lægesekretær og/eller har erfaring som lægesekretær
  • It-kyndig og god til at sætte dig ind i problemstillinger
  • Indstillet på tæt samarbejde omkring visitering og patientkontakt
  • I stand til at skabe struktur og overblik

Vi ser gerne, at du har erfaring fra arbejde i almen praksis – men det er ikke et krav. Vi tilpasser oplæringen efter de kvalifikationer, du kommer med, og du bliver modtaget af fagligt dygtige og erfarne kollegaer. Hos os er der ikke to dage, der er ens. Her er rigelig med spændende udfordringer og plads til faglig udvikling.

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, kan du sende din ansøgning og CV via ansøgningsknappen. Ved yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte læge Hanne Fly eller læge Lise Ekholdt på telefon 46 40 40 02.

Ansøgningsfrist 16.06.25
Samtaler forventes afholdt i uge 26.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.