
Dansklærer
Er du en fagligt funderet og engageret lærer, der brænder for at arbejde med unge mennesker med særlige læringsforudsætninger?
Rødding Fri Fag- og Efterskole søger en dedikeret dansklærer til en tidsbegrænset stilling fra den 1. august 2025 til den 30. juni 2026, med mulighed for fastansættelse.
Om stillingen:
Vi søger en dansklærer, der kan undervise i dansk på et indskolingsniveau, men til teenagere. Du skal kunne tilpasse undervisningen til elever med forskellige behov og sikre, at de får et fagligt udbytte, der svarer til deres udviklingstrin – du må meget gerne tænke kreativt. Vi er derudover meget interesserede i hvad du ellers kan byde ind med i fagfordelingen.
Stillingen omfatter også almindelige efterskoleopgaver, som aften- og weekendvagter, kontaktlærerfunktion, forældresamarbejde, ture ud af huset og fælles aktiviteter.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet lærer med dansk som linjefag, eller har en relevant faglig baggrund
- Har erfaring med undervisning på indskolingsniveau, gerne i en specialpædagogisk sammenhæng
- Er i stand til at tilpasse undervisningen til elever med særlige behov og kan skabe et trygt og udfordrende læringsmiljø
- Er engageret, ansvarlig og trives med at arbejde både fagligt og pædagogisk
- Ønsker at påtage dig kontaktlærerfunktionen og være en støtte for en mindre gruppe elever
- Er villig til at tage aften- og weekendvagter på lige fod med kollegaer som en del af din arbejdsuge
- Er fleksibel og kan arbejde i et tæt samarbejde med både kollegaer, elever og forældre
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel for unge mennesker sammen med andre fagprofessionelle.
- Et tæt samarbejde med erfarne og passionerede kollegaer
- Mulighed for at udvikle dig fagligt og pædagogisk i et støttende og åbent miljø
- Løbende supervision
- Gode arbejdsforhold, hvor trivsel og udvikling er i fokus
- Forvaltning af egen forberedelsestid
- Et fællesskab hvor vi arbejder professionelt men også tager os tid til hinanden i og uden for arbejdstid
Løn og ansættelse:
Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse fra den 1. august 2025 til den 30. juni 2026, med mulighed for fastansættelse efterfølgende. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Spørgsmål:
Spørgsmål kan rettes til viceforstander, Thomas Christensen (tc@fagogefterskole.dk) og teamkoordinator, Ann Mia Kristiansen (amk@fagogefterskole.dk) på tlf. 7484 2500 i kontorets åbningstid eller på mail.
Ansøgning:
Hvis dette har vagt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Ansøgning sendes via knappen 'Ansøg' senest den torsdag den 12. juni 2025.
Der afholdes samtaler mandag den 16. juni 2025.
Om os:
Rødding Fri Fag- og Efterskole er Danmarks første kombinerede special fag- og efterskole, der tilbyder et trygt og støttende læringsmiljø for elever med særlige behov. Vi arbejder ud fra en pædagogik, der tager udgangspunkt i elevernes individuelle forudsætninger og behov, samtidig med at vi stiller krav og skaber rammer, hvor de kan udvikle sig både fagligt og personligt. Vores fokus er på at skabe rammer i en hverdag, hvor eleverne trives.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.