
Pædagoger
Engsig Børnehave vokser, da vi opretter en vuggestuegruppe pr. 1/8-25.
Derfor søger vi en pædagog til en fast stilling pr. 1. august 2025 på 33 timer, samt en pædagog til et barselsvikariat på 35 timer i perioden 1. august 2025 til 31. januar 2026 med mulighed for fastansættelse.
Begge stillinger er i børnehaven, og der vil være mulighed for individuel tilpasning af timetallet.
Engsig Børnehave er en privat børnehave, kommende integreret institution, som har overenskomst med Bupl og en gennemsnitlig normering på 63 børn pr. måned i børnehaven og 12 børn i vuggestuen. Vi har skoven i vores baghave og har gode rammer ude såvel som indendørs.
Vi vægter et tæt samarbejde med forældrene, samt trivsel blandt børn, forældre og personale meget højt. Vi ønsker en hverdag, hvor der er tid til det enkelte barn, masser af leg og latter og et højt fagligt niveau. Vi er et meget åbent hus, hvor børnene kan lege på tværs af stuerne og alle, både børn og personale, kender alle.
Vi er et hus, hvor personalet arbejder på tværs af stuerne og opgaver.
Som kommende medarbejder forventer vi, at du:
- Er ansvarsbevidst og initiativrig.
- Har gode samarbejdsevner og vægter kollegial sparring højt.
- Har humor og gåpåmod.
- Er åben og loyal.
- Har stor lyst og evner til forskellige kreative aktiviteter udendørs som indendørs og brænder for pædagogiske arbejde i netop den aldersgruppe.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.engsig-boernehave.dk.
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk, senest søndag den 15. juni 2025, via QuickApply-knappen "Ansøg".
Vi forventer samtalerne afholdt onsdag den 18. juni 2025. Såfremt du ikke hører fra os inden den 19. juni 2025, må du forvente, at stillingen er besat til anden side.
Har du spørgsmål eller ønsker at besøge os, så er du velkommen til at kontakte leder Jesper Lyck på 6079 0170 eller souschef Helle Kjærgaard på 5126 1854.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Engsig Børnehave
Engsig 2-4
6200 Aabenraa
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.