Fredericia Maskinmesterskole
Fredericia

Er du uddannet i El faget, og motiveres du af at formidle og lære fra dig?

Vil du være med til at forme de nye studerende og give dem en god start og den rette ballast til deres videre uddannelse til fremtidens maskinmestre?

Du vil indgå i underviserteamet på maskinmesteruddannelsens 1. og 2. semester, hvor du vil forestå el-teknisk undervisning på værkstedsafdelingen og vejlede de studerende i forbindelse med praktiske opgaver.

Om jobbet

Du vil skulle undervise på uddannelsens første semester i elektriske installationer, automation, el-sikkerhed og fejlfinding. Du vil få en vigtig opgave i at udvikle undervisningen, ved f.eks. at inddrage PLC, Arduino eller andre typer af mikrocontrollere. I uddannelsens 2. semester laver de studerende projekt, hvor de fremstiller et produkt. Her indgår du som vejleder og bidrager til, at deres projekter indeholder el-tekniske og/eller automationstekniske løsninger. Undervisningen på 1. semester indeholder undervisning i praktiske opgaver indenfor bl.a.: svejsning, drejning, fræsning og skruestik, her vil det være ønskværdigt, hvis du har færdigheder inden for disse emner eller har motivationen til at lære dette, så du periodevis kan hjælpe de andre undervisere i værkstedet.

Du vil også have opgaver med reparation og vedligeholdelse af værkstedernes EL udstyr.

Jobbet kræver, at du har lyst til at undervise og formidle. Jobbet kræver desuden, en el-teknisk indsigt og baggrund, som f.eks. elektriker, elinstallatør, automatikfagtekniker eller lignende.

Underviserteamet er p.t. på 3 i Fredericia, 1 i Sønderborg og 2 i Esbjerg.

Om dig

Fagligt har du som beskrevet en el-teknisk baggrund og kendskab. Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring, som du kan give videre til de studerende. Måske har du, ud over det el-tekniske, et kendskab til svejsning, drejning, fræsning eller skruestik. Der tilbydes eventuelt pædagogisk opkvalificering, hvis du ikke har undervisningserfaring.

Personligt kan du samarbejde med alle, og har en faglig stolthed, som smitter af på de studerende. Du er kreativ og idérig og kan udfordre de studerende i deres projekter.

Fredericia Maskinmesterskole tilbyder:

Et spændende og udfordrende job på en udviklende uddannelsesinstitution. En arbejdsplads med frie rammer og muligheder i et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø og med gode personalemæssige forhold.

Desuden tilbydes du:

  • Grundig introduktion til jobbet og til de forestående opgaver
  • Et job med stor alsidighed, hvor du kommer i berøring med mange facetter
  • Et samarbejde med kolleger, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
  • Et job med engagerede og positive studerende

Fredericia Maskinmesterskole lever efter værdierne ”Faglighed-Innovation-Nærhed-Engagement”.

Arbejdssted

Hovedvægten af dine undervisningsopgaver vil ligge i Fredericia, men du skal forvente at undervise i Esbjerg og Sønderborg i perioder.

Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Ansættelsesdato: 01.08.2025.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til Studiechef Trine Duedahl (2077 4760 trd@fms.dk).

Yderligere info

Du kan læse mere om skolen her: https://www.fms.dk/om-fredericia-maskinmesterskole.

Du kan se mere om maskinmesteruddannelsen her: https://fms.dk/p/vores-uddannelser/maskinmester.

Og her: https://www.youtube.com/watch?v=2QN1FXAdE6g.


Om Fredericia maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole har i alt ca. 80 medarbejdere, fordelt på tre afdelinger beliggende i Fredericia, Sønderborg og Esbjerg. Uddannelsen til maskinmester – professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift – er Danmarks bredeste, tekniske lederuddannelse. I 2018 blev uddannelsestilbuddet på skolen udvidet med automationsteknologuddannelsen. Desuden tilbyder skolen en lang række virksomhedstilpassede kurser samt diplomuddannelser gennem Videncenter for Drift & Vedligehold. I Fredericia er der ca. 400 studerende, i Sønderborg er der ca. 50 studerende og i Esbjerg ca. 200 studerende.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.