
Formand til hjemmemontage
Er du god med hænderne, og besidder du et godt overblik? Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed med en sund ordrebog? Så er du måske vores nye formand til vores hjemmemontage.
Stillingen
Som formand i vores montagehal vil du have det daglige ansvar for, at dine nye kollegaer ved, hvad de skal lave, og at de nødvendige materialer er gjort klar til dem. Prioriteringen af opgaver vil ske i et dagligt samarbejde med produktionschefen. Du vil også være personen, som skal afklare eventuelle tvivlsspørgsmål undervejs i opsamlingen af alt fra altaner, værn og til trapper.
Du vil også få et tæt samarbejde med vores formand for pakkeriafdelingen, hvor I vil have daglig koordinering. Og I vil ligeledes dække ind hos hinanden ved ferie og lignende.
Når du ikke forbereder næste opgave eller afhjælper tvivlsspørgsmål, forventes det, at du agerer arbejdende formand og montør på lige fod med resten af teamet i vores montagehal.
Arbejdsdagen foregår på virksomhedens lokation.
Vores forventninger til dig
- Du besidder en god tegningsforståelse
- Du har en grundlæggende forståelse for stål, og hvordan det agerer i forskellige situationer
- Du er ansvarsbevidst og motiverer dine kollegaer til at udføre et godt stykke arbejde
- Du kommer med et positiv sind og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- Løn efter kvalifikationer og overenskomst med Dansk Industri
- Sundheds-, pensions- og massageordning
- Madordning
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Kjær på telefon +45 53 82 90 09.
Lyder ovenstående interessant, så send et CV hurtigst muligt via knappen ”Ansøg” – ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse kan ske hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.