Idestrup Privatskole
Idestrup

Vil du være med på holdet med Danmarks skønneste elever? Vil du have kollegaer, der arbejder anerkendende og med afsæt i det enkelte barn i fællesskabet? Så se her…

Er du imødekommende, faglig velfunderet, har hjertet på rette sted og ønsker at arbejde i vores specialklasser på mellemtrin og overbygning så er denne stilling måske noget for dig.

Elsker du jobbet som lærer, og kan du undervise i de naturfaglige fag som biologi, geografi og fysik/kemi i vores specialklasser, og har du samtidig interesse for undervisning i historie og kristendom på almenområdet, er det måske lige netop dig, vi står og mangler på Idestrup Privatskole.

Vi søger en ambitiøs lærer, der brænder for høj faglighed hos alle vores 187 dejlige elever. Vores undervisning har fokus på individuel læring i fællesskabet. Vi har altid fokus på tryghed, livsglæde og progression for alle elever. Du skal derfor evne at se læring og udvikling i børnehøjde og i et ungeperspektiv, samt have lyst til at arbejde primært i vores specialundervisningsområde for elever med kognitive funktionsnedsættelser af forskellig grad.

Kan du arbejde relationelt, har styr på klasserumsledelse og har du kompetencer indenfor ovennævnte så send os en ansøgning.

Vil du vide mere om vores dejlige skole, kan du læse mere om os og ikke mindst om vores specialundervisningsprofil på vores hjemmeside – www.Idestrup-Privatskole.dk.

Du er også velkommen til at komme forbi til en uformel snak om jobbet, du skal blot ringe til skolens kontor på tlf. 8110 3110 og lave en aftale.

Ansøgningen skal sendes til info@idestrup-privatskole.dk eller gennem "Ansøg"-knappen.

Stillingen er på fuld tid. Samtalerne afholdes løbende og ansættelsen sker, når vi har fundet den rette læringsmedarbejder - så tøv ikke med at sende din ansøgning

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.