Orana Denmark A/S
Rynkeby

Produktionsplanlægger til fødevarefabrik

Vi søger en serviceminded produktionsplanlægger, som vil kunne indgå i et planlægningsteam, der planlægger og koordinerer ordrer til produktionen i firmaets forskellige produktionsafsnit.

Dine ansvarsområder og opgaver

  • Oprettelse af ordrer/produktioner i ERP-systemet
  • Grov- og finplanlægning af ordrer i ERP-systemet/Robex
  • Ajourføring af produktionsplan samt ordreoversigter
  • Udskrift af produktionspapirer
  • Deltagelse i produktionsplanlægningsmøder
  • Færdigmelding af ordrer i ERP-systemet
  • Koordinering af produktionsplan med materialestyring, lager, kvalitetsafdeling og produktionsledelsen.

Din profil

  • Du har erfaring fra lignende stilling og brug af ERP-system – gerne XAL Concorde eller Microsoft AX. Erfaring med Robex vil også være en fordel
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, er struktureret, har god ordenssans og flair for tal
  • Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og serviceminded
  • Du er klar til aktivt at deltage i en travl hverdag med mange udfordringer.

Vi tilbyder

  • En selvstændig og afvekslende hverdag i en bæredygtig og innovativ virksomhed. Som medarbejder hos Orana Denmark kommer du til at færdes i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Jesper Nordall Madsen på tlf. 28 94 50 11.

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning med relevante bilag hurtigst muligt via knappen "Ansøg".

Da stillingen er til ansættelse snarest muligt, vil der blive afholdt samtaler løbende.


Orana Denmark er en del af Orana Gruppen. Orana udvikler, sælger og producerer kundetilpassede frugtbaserede halvfabrikata til mejerier, juiceproducenter og andre levnedsmiddelproducenter i mere end 50 lande. Orana løntapper yderligere Private Label produkter i glasflasker, dunke og bag-in-box. Orana Gruppen har fabrikker i Danmark, Egypten, Indien og Vietnam. Orana Gruppen har ca. 500 ansatte på verdensplan. Se også www.orana.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.