Holger Frederiksens Eftf. A/S
Charlottenlund

Nordsjællands ældste vin- og delikatesseforretning søger medarbejder

Er du en dygtig sælger, og har du lyst til at arbejde med kvalitetsbevidste kunder, som lægger vægt på personlig betjening og specialiseret viden om vin og delikatesser?

Kort sagt: Har du en connaisseur i maven, og har du lyst til at træde i karakter i denne tidslomme, hvor du kommer til at sælge vin og delikatesser? Kan du gøre det med godt humør på lige fod med gode råd om vine og madlavning, så glæder vi os til at møde dig.

Om os

Holger Frederiksens Eftf. A/S er en traditionsrig, velrenommeret vin- og specialkøbmand, der har fejret 106-års fødselsdag. Vi sælger vin overvejende egen import, spiritus, specialøl, friskmalet kaffe, te og krydderier i løs vægt, Kjærstrup-chokolade, fiskedelikatesser og mange andre specialiteter.

Åbningstider mandag-fredag kl. 9-18, lørdag kl. 9-14, søndag lukket. Læs mere om forretningen her: https://holger-frederiksen.dk/

Du har

  • Evnen til at sætte kunden i centrum og give en personlig og nærværende oplevelse
  • Erfaring med at stå i butik og betjene kunder også pr. mail og tlf.
  • Et udadvendt sind og godt humør
  • Stor viden om vin – især fra Frankrig og Italien
  • Godt kendskab til spiritus
  • Lyst til hurtigt at lære alt om vores lækre delikatesser og specialiteter
  • Masser af ideer til hele tiden at få forretningen til at fremstå indbydende og spændende
  • Kendskab til at pynte vinduer
  • Kørekort, så du kan bringe varer ud

Vi tilbyder

  • Masser af ansvar i det daglige arbejde med betjening af kunder, indkøb og sammensætning af forretningens varesortiment
  • Ansvar for at planlægge og arrangere en del af vores vinsmagninger
  • Et afslappet og uformelt arbejdsklima med højt til loftet og glimt i øjet
  • Deltagelse i udenlandske messer, med henblik på indkøb og faglig uddannelse
  • Fuldtidsjob med faste arbejdstider, fri hver søndag og mulighed for to sammenhængende fridage
  • Løn efter kvalifikationer
  • Da vi inden for en kortere årrække planlægger et generationsskifte, vil der være mulighed for indgå at i ejerskabet eller som daglig leder

Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte butikkens ejere, Carsten Lundqvist, på mobil 2072 4884, eller Peter Laursen på mobil 5292 0710.

Arbejdssted:
Ordrupvej 100
2920 Charlottenlund

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”, vi kalder løbende ansøgere til samtale. Tiltrædelse snarest muligt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.