
Salgsassistent
Er du udadvendt, serviceminded og har måske erfaring fra byggebranchen?
Hos HL Keramik søger vi en smilende og engageret salgsassistent, der elsker kundekontakt og brænder for at finde den bedste løsning til hver enkelt kunde.
Du vil blive oplært som flisespecialist og få en central rolle i både rådgivning og salg af keramiske fliser og klinker til private og erhvervskunder.
Har du erfaring fra byggebranchen, er det en klar fordel – men det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære.
Om stillingen
Du bliver en del af vores showroom i Kolding, hvor du rådgiver og vejleder kunder om fliser, værktøj, badeværelsesinventar og tilbehør.
Stillingen er på 37 timer om ugen, fordelt inden for vores åbningstider, med opstart snarest muligt.
Vi tilbyder:
- En funktionæransættelse med stor frihed under ansvar
- En uformel og afslappet atmosfære
- Mulighed for at præge både salgsfunktionen og udstillingen
- Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til grin og sparring
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har ambitioner og er initiativrig. Vi skal nok klæde dig godt på og lære dig alt, hvad du skal vide om vores nichebranche.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salg og kundeservice
- Er udadvendt, smilende og god til at kommunikere med både private og erhvervskunder
- Arbejder struktureret og løsningsorienteret
- Er en holdspiller, der trives i et tæt samarbejde med kolleger
- Er ikke bange for at tage fat og give en hånd med, hvor der er brug for det – du trives med at være praktisk og tage initiativ
- Har erfaring fra byggebranchen – eller interesse for den. Det er en fordel, men ikke et krav
- Har erfaring med Navision/Business Central – det er en fordel, men ikke et krav
Om HL Keramik
HL Keramik er en veletableret fliseforretning med over 50 års erfaring. Vi servicerer både private og erhverv med alt fra små gør-det-selv-projekter til store erhvervsbyggerier.
Vi er i dag 10 medarbejdere, og vi værdsætter det tætte samarbejde og den familiære stemning.
Du bliver en del af en mindre virksomhed, hvor vi støtter og hjælper hinanden. Du får erfarne kollegaer og bliver en del af ’en lille familie’ med mange forskellige kompetencer.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning til mc@hl-keramik.dk eller kontakt Magnus Christensen på telefon 75 53 13 44.
Vi glæder os til at høre fra dig!