
Tandplejer eller tandklinikassistent til Tandreguleringsklinikken
En af vores erfarne medarbejdere går på efterløn, hvorfor vi har brug for en ny medarbejder på tandreguleringsklinikken, som er en del af Aabenraa Kommunale Tandpleje.
Er du tandplejer eller en rutineret og erfaren tandklinikassistent, som ikke nødvendigvis har erfaring med tandregulering, men som har lyst til at arbejde med området? Og har du let ved at komme i kontakt og kommunikere med såvel børn og unge samt deres forældre? Så er det måske netop dig, vi leder efter.
Vi søger en tandplejer eller tandklinikassistent pr. 1. september 2025, gerne på fuld tid, men med mulighed for lidt færre timer, hvis du ønsker det.
Om jobbet
Du bliver en del af en klinik med en travl og spændende hverdag. Vi arbejder i et team bestående af to specialtandlæger, to tandplejere og fire tandklinikassistenter.
Teamet varetager i fællesskab alt tandreguleringsbehandling på kommunens ca. 13.000 børn og unge. Vi prioriterer en høj grad af uddelegering til alle personalegrupper, og vi har derfor brug for en kompetent medarbejder, som gerne vil påtage sig ansvar.
Vi arbejder næsten udelukkende digitalt.
Vi forventer, at du personligt
- er tandplejer eller rutineret og erfaren tandklinikassistent, som ikke nødvendigvis har erfaring med tandregulering, men som har lyst til at arbejde med området
- har erfaring med at arbejde med børn og unge, enten fra en kommunal tandpleje eller fra en tandklinik, hvor børn og unge er en stor del af patientgruppen
- er udadvendt og har let ved at komme i kontakt og kommunikere med såvel børn og unge samt deres forældre
- er engageret, ansvarsbevidst og trives med en travl hverdag, hvor der ofte er mange bolde i luften
- er interesseret i at arbejde udelukkende med tandregulering
- på den ene side kan indgå i et tæt klinikfællesskab og på den anden side indgå i et tværfagligt samarbejde med resten af den kommunale tandpleje.
Vi tilbyder
- et spændende og alsidigt job, hvor du arbejder selvstændigt med forskellige tandreguleringsopgaver, afhængig af dine kvalifikationer
- en arbejdsplads, hvor faglig sparring med engagerede medarbejdere og efteruddannelse, såvel intern som ekstern, prioriteres højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen indhentes børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte specialtandlæge Søren Skov på telefon 73768251/40531303.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 18. juni 2025. Send din ansøgning, inklusive uddannelsesbevis, CV og andre relevante bilag via linket. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni 2025.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.