
Holder du af at undervise på en friskole?
Så kig nærmere her:
Ringe Friskole søger en dansk- og klasselærer pr. 01.08.2025. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.
Vi forestiller os, at du brænder for at undervise i dansk og har lyst til at få to danskhold. Du kan se dig selv både på mellemtrinnet og i udskolingen. Derudover indeholder stillingen natur/teknik, geografi, historie og håndværk-design, samt støttetimer.
Vi lægger vægt på, at du har:
- interesse i at arbejde på en friskole og meget gerne erfaring dermed.
- lyst til at engagere dig i friskolens børn og forældre samt vores aktiviteter og arrangementer.
Vi kan tilbyde:
En velfungerende skole med 205 elever fordelt fra 0. kl. til 9. kl. Et lærerværelse, hvor dialogen er vigtig, og hvor vi virker og udvikler i et samarbejde med hinanden. En stor flok børn og forældre, der hjælper med at lave en skole, der har noget på hjertet.
Vi håber, at du kan bidrage og finde glæde i en dagligdag med kollegaer, børn og forældre, hvor vi alle kender hinanden.
Vores fundament er grundtvig-koldsk, og skolen har eksisteret siden 1875. Vi er samtidig en kombineret skole; Ringe Fri- og Efterskole, som ofte gerne samles til morgensang og andre aktiviteter.
Ansøgning sendes senest den søndag 8. juni 2025 i én samlet PDF til job@rfe.dk. Der afholdes løbende samtaler i uge 24. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Henvendelse angående stillingen:
- skoleleder; Charlotte Joest: 61 27 48 78
- viceleder; Anne Helstrup: 22 28 02 30