WindowMaster A/S

Servicetekniker – Hovedstadsområdet

Vi oplever stigende efterspørgsel på vores løsninger, og derfor har vi en stilling ledig som servicetekniker i Hovedstadsområdet med tiltrædelse snarest. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være løsning af service og opgaver inden for naturlig ventilation, hybrid ventilation og automatisk brandventilation (ABV).

Har du lyst til at få erfaring med intelligente styringer og specialisere dig inden for fremtidens ventilation – dvs. naturlig ventilation – så skal du søge stillingen.

Opgaverne varierer meget. Du planlægger, prioriterer og udfører selv arbejdet med fokus på at levere et højt serviceniveau. Du er vant til at arbejde med fejlsøgning på forskellige typer af anlæg, netværk og installationer. Du får ansvar for egne kunder og tilbudsgivning i forbindelse med fejlrettelser. Du er serviceminded, kvalitetsbevidst og lægger vægt på at levere et pænt stykke arbejde.

Gode kollegaer og udviklingsmuligheder

Som servicetekniker hos WindowMaster får du en attraktiv stilling, hvor du ud over de kompetencer, du kommer med, får mulighed for at tilegne dig teknisk indsigt inden for en række nye områder. Vi har en stærk markedsposition og medarbejdere med solid faglighed og højt engagement, der står klar til at tage godt imod dig. Der vil være mulighed for både projekt- og servicearbejde.

Din profil

Du er uddannet elektriker og besidder gerne følgende kompetencer, der dog ikke er krav:

  • Gode kommunikationsevner og flair for at skabe enestående kundeoplevelser
  • Kendskab til relæ og måleteknik
  • Gerne kendskab til ventilation eller CTS
  • Gerne kendskab til ABV
  • Gode PC-egenskaber
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Trives med at køre sagerne selvstændigt hos kunderne
  • Tager ejerskab for egne opgaver og er løsningsorienteret
  • Arbejder uden højdeskræk fra stige, lift, rullestillads o.l.
  • Kan opnå sikkerhedsgodkendelse og har et gyldigt kørekort
  • Bopæl i Hovedstadsområdet
  • Taler og skriver dansk flydende
  • Forstår engelsk

Vi tilbyder

  • Et job med frihed under ansvar i et team af dynamiske og dygtige kolleger
  • Kurser og uddannelse
  • Fast månedsløn og gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Betalt internet hjemme og fri telefon
  • Sundhedsforsikring og pensionsordning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Operations Manager Emre Kayhan på tlf. 2194 1805.

Læs mere om WindowMaster på www.windowmaster.com.

Ansættelsesdato er hurtigst mulig. Vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.