Stenhus Gymnasium Selvejende Institution
Holbæk

Rengøringsmedarbejder og ansvarlig for morgenmad – Stenhus Gymnasium Kostafdeling

Stenhus Gymnasium søger en engageret og selvstændig medarbejder til at stå for morgenmad og rengøring i skolens kostafdeling (også kaldet ”Housing”).

Om stillingen

Du bliver en vigtig del af hverdagen for ca. 60 kostelever og får det fulde ansvar for både morgenmad og rengøring i boligdelen. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Forberedelse og servering af morgenmad i samarbejde med skolens kantine
  • Oprydning og opvask efter morgenmad
  • Bestilling af varer fra kantinen
  • Rengøring af fællesarealer som gange, toiletter, badefaciliteter, vaskerum og tv-stue
  • Let opfølgning på elever, der er syge
  • Sikring af gode hygiejnerutiner og trygge rammer for eleverne

Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt, da du som udgangspunkt er eneansvarlig for opgaverne i kostafdelingen.

Vi forventer, at du:

  • Har hygiejnebevis og erfaring med rengøringsarbejde
  • Har gode engelskkundskaber, da engelsk er arbejdssproget i kostafdelingen
  • Er selvkørende, struktureret og ansvarsbevidst
  • Er venlig og imødekommende i kontakten med unge mennesker
  • Taler og forstår dansk

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld arbejdsplads med unge mennesker i centrum
  • Et tæt samarbejde med kantinen, opsynspersonalet og øvrige ansatte på skolen
  • Et selvstændigt job med faste rammer og frihed under ansvar

Arbejdstid og løn:

Arbejdstiden for stillingen er mandag til fredag kl. 7.00–15.00.

Stillingen er en fuldtidsstilling, der holdes fri i skolens lukkeperioder/skoleferier.

Ved særlige begivenheder på skolen kan arbejdstiden være anderledes, så en vis fleksibilitet er påkrævet.

Ansættelse sker efter statens overenskomster med 3F (Medst.nr. 078-25) og OAO-S (Medst.nr. 029-24). Lønindplacering jf. 3F-overenskomsten, som udgangspunkt i løngruppe 1, trin 1 (23.529,20 kr./måned pr. 1. april 2025). Der forhandles individuelt tillæg efter kvalifikationer.

Startdato:

Ansættelsesdatoen er 07. august 2025.

Ansøgningsfrist og -form:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Tims på tlf. 28 72 23 72.

Ansøgningsfristen er fredag den 9. juni 2025 og ansøgningen sendes via "Ansøg"-knappen.

Ansøgninger behandles løbende.


Stenhus Gymnasium er et af Danmarks største, flotteste og mest moderne gymnasier med omkring 1200 elever fordelt på stx, hf og IB, hvoraf en del bor på skolens kostafdeling. Vi har en åben og lys skole samt et godt arbejdsmiljø.

Vi har en kultur, der bygger på gensidig respekt, tolerance, engagement og en god omgangstone. Du kan få mere at vide om os ved at gå ind på vores hjemmeside https://stenhus-gym.dk/.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.