Pictura A/S
Roskilde

Market Coordinator hos Pictura Roskilde (Barselsvikar fra d. 1. august 2025)

Vil du have et afvekslende job, hvor du veksler mellem en bred pallette af kundeservice- og administrationsopgaver, og vil du være med på et stærkt hold, så læs videre her.

Jobbet

Som Market Coordinator får du ansvar for forskellige opgaver, der modtages i vores kundeservice. Du vil indgå i et stærkt hold på 16 medarbejdere på Pictura kontoret i Roskilde, der dagligt udvikler, samarbejder og servicerer vores detailkunder fordelt over hele Danmark.

Du bliver en del af et stærkt og inkluderende Commercial Department team, som består af 5 medarbejder. Der er stor åbenhed og plads til nye kollegaer, som kan give forslag og input til en produktiv og optimerende hverdag.

Den rette kandidat er struktureret, energisk og har et excellent overblik. Du er villig til at yde en ekstra indsats for de kunder som dagligt henvender sig til Pictura. Du skal kunne se muligheder i henvendelser fra både eksisterende og potentieller kunder, så Pictura udvikler salget hos den enkelte, på både den korte og den lange bane. Du er positiv, kollegial og har et stort drive.

Du er ansvarsfuld og holder hvad du lover. Du er bindeleddet til flere kontaktflader, som kræver, du er fleksibel, og hurtigt kan omstille dig i en hverdag med mange henvendelser og uforudsete salgssupport opgaver.

Vi arbejder til dagligt i forskellige IT-systemer, hvilket kræver, at du har gode indlærings og IT- færdigheder i både den traditionelle Microsoft pakke, samt styrings- og CRM-systemer

Dine ansvarsområder

Du skal være med til at sikre, at Pictura er den foretrukne samarbejdspartner indenfor vores produktkategorier til detail i hele Danmark. I den forbindelse bliver dine primære opgaver:

  • Kundeservicemail – salgssupport, info-deling og videreformidling
  • Planlægning, vareoprettelse og eksekvering af diverse salgs- og markedsføringsmaterialer.
  • Ansvar og samarbejde til en mindre portefølje af kunder.
  • Relationsskabelse og vedligeholdelse af samarbejdet
  • Sæsonindsalg, telefonisk kundeservice og vedligeholdelse af webshopkunder.
  • Kampagner, tilbud og opgørelser
  • Vejledning og aktivering af sortiment og udgået produkter

Dine kvalifikationer

  • Du har en solid B2B erfaring i service og koordineringsopgaver, gerne indenfor detailbranchen.
  • Du er en holdspiller, der drives af at supportere og udvise god kundeservice.
  • Du har god talforståelse og gode IT-færdigheder
  • Du er god til at planlægge og prioritere din hverdag og dine arbejdsopgaver
  • Du er pligtopfyldende og overholder aftaler
  • Du er god til at kommunikere og yde en ekstra indsats
  • Som person trives du med at arbejde selvstændigt, er udadvendt og er god til at skabe kontakt og tillid.

Market Coordinator -fuldtids barselsvikar er med opstart 1. august 2025, hvor der vil ske en oplæring sammen med nuværende Account & Market Coordinator. Vi tilbyder en lønpakke med pensionsordning, sundhedssikring, samt fitnessordning. Stillingen refererer til Commercial Director.

Pictura A/S har hovedkontor i Roskilde og er en del af den svenske koncern Pictura AB. Vi leverer full- service ordning af kontorartikler, lykønskningskort, fest- og gaveartikler m.m., til detail- og specialhandlen i Danmark, Grønland og Færøerne.

Vi tror på, at tilfredse og glade medarbejdere er vejen til en sund forretning. Derfor prioriterer vi, at du føler dig velkommen, føler tryghed i ansættelsen og kan mærke den gode atmosfære med dine kollegaer på arbejdspladsen.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV snarest muligt til salgschef via QuickApply-knappen "Ansøg" senest 22. juni 2025.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Account & Market Coordinator, Nine Krog på tlf. 2845 3075.

Vi tjekker ansøgninger løbende og afholder samtaler frem til ansøgningsfristen.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.