
Laborant eller formuleringstekniker til farmaceutisk udvikling
Til vores farmaceutiske udviklingsafdeling søger vi en dygtig tekniker, der vil bidrage til udviklingen af nye testsystemer til påvisning af allergisk kontakdermatitis i samarbejde med en kemiker. Afdelingen er tæt forbundet med analytisk udvikling, og der er i alt 4 laboranter og 4 kemikere, der tager sig af udvikling, optimering og validering af analysemetoder i forbindelse med udviklingen af nye allergenformuleringer.
Jobbets indhold:
Som tekniker i farmaceutisk udvikling kommer du til at arbejde med en række forskellige processer og udstyr – blandt andet udstrygere. Afdelingen beskæftiger sig med udvikling af testsystemer til påvisning af allergisk kontaktdermatitis.
Dine ansvars- og arbejdsområder vil være:
- Planlægning, organisering og udførelse af egne fremstillinger
- Fremstilling af geler i forbindelse med udvikling og proces verificering af nye allergener
- Pakke og organisere forsendelser til klinik
- Deltagelse i laboratoriets øvrige driftsopgaver, så som kontrol af udstyr, funktionstests af nye råvarer, stabilitetsanalyser, udarbejdelse/opdatering af instruktioner
Farmaceutisk udviklingsafdeling har et tæt samarbejde med de andre afdelinger i virksomheden, eftersom allergenudviklingen laves i tæt samarbejde med analytisk udvikling og fremstillingsprocesserne overføres direkte til produktionen.
Alle opgaver løses i tæt samarbejde i teamet. Vi forestiller os, at vores nye kollega trives med og har lyst til at bidrage fagligt såvel som socialt. I stillingen kan du se frem til en spændende hverdag med vekslende opgaver, og hvor der er rum til, at du kan spille ind med dine kompetencer og idéer.
Din kompetence profil:
- Du er uddannet laborant, farmakonom eller procesteknolog eller lignende
- Du har praktisk erfaring eller stor lyst til at lære arbejdet inden for procesudvikling og arbejde med geler
- Du har kendskab til GMP regler eller har tidligere arbejdet under disse
- Du skal kunne formidle data og processer i skrift og tale på dansk og engelsk
- Du er god til at vise initiativ, engagement og er fleksibel
- Du er ansvarsfuld, struktureret, har ordenssans og arbejder selvstændig og er altid parat til at give en hånd med
- Der lægges vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og du vil trives i gruppen, hvis du har godt humør og humoristisk sans
Vi kan tilbyde:
En spændende og aktiv hverdag i en mindre virksomhed. Vi er fleksible og hjælper hinanden, så vi får løst opgaverne hurtigst og bedst muligt i en uformel og professionel atmosfære.
Hos SmartPractice tilbyder vi dig mulighed for et behageligt arbejdsmiljø med plads til smil, en afslappet tone – stadig med høje ambitioner. Et job, hvor du er med til at sætte retning og inspirere dine kollegaer, og hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
SmartPractice Denmark er en farmaceutisk nichevirksomhed inden for området kontaktallergi. Vi har fokus på udvikling og produktion af vores produkt som markedsføres globalt. SmartPractice Denmark er amerikansk ejet og beliggende i Hillerød. Vi er i dag 47 medarbejdere. Du kan læse mere om os og vores produkt på www.Smartpractice.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.