Odder Kommune
Odder

Pædagoger til Børnehuset Bendixminde

Daginstitution Bendixminde søger tre uddannede pædagoger til vores børnehavegruppe med ansættelse 1.8 eller 15.8 Stillingerne er på 32 – 37 timer.

Bendixminde er en to år gammel institution, der er normeret til 77 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn.

Bendixminde er en del af Dagtilbud Vest og Dagplejen i Odder kommune, som består af Krible Krable Huset, Skovbørnehaven, Æblehuset og Dagplejen

Hvem er vi?

Bendixminde ligger i et lokalområde præget af nybyggeri, hvor der både er parcelhuse, ældreboliger, bofællesskab og lejeboliger.

Det pædagogiske grundlag for Bendixminde bygger på ICDP, og vi har fokus på leg, fællesskab, bevægelse og sansemotorik. Vores dag er bygget op omkring en fast struktur, hvor der også er plads til spontanitet.

De fysiske rammer, såvel inde som ude, afspejler kravene til læringsmiljø i den styrkede læreplan samtidig med, at der i anvendelse af materialer, energiforbrug og inddragelse af naturligt lys er lagt vægt på bæredygtighed.

Vi kan tilbyde:

  • En ny institution med gode fysiske indendørs rammer
  • En institution hvor trivsel og det psykiske arbejdsmiljø prioriteres meget højt
  • At du er medskaber af det faglige fundament
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling. Bl.a. tilbydes alle ICDP uddannelse
  • Indflydelse på den pædagogiske udvikling
  • Høj grad af indflydelse på opgaven
  • Planlagt tid til forberedelse
  • Ledelse tæt på
  • En engageret forældregruppe som er optaget af det gode samarbejde
  • En arbejdsplads hvor vi interesserer os for hinanden

Vi søger pædagoger der:

  • Vil bidrage til og tage medansvar for den pædagogiske udvikling i institutionen
  • Er fagligt velfunderede og arbejder anerkendende og ressourceorienteret
  • Er nysgerrige og gerne vil udfordre sig selv med kendte og nye tiltag
  • Kan fordybe sig i aktiviteter med børn og bevare overblikket i en foranderlig hverdag
  • Har lyst og kompetencer til at indgå i et fagligt fællesskab med fokus på leg og læring i hverdagsrutiner
  • Har lyst til at prioritere natur, krop og bevægelse højt i sit daglige arbejde
  • Gerne har kendskab til ICDP, Tryghedscirklen og Hjernen & Hjertet
  • Prioriterer et tæt og åbent forældresamarbejde
  • Er kommunikativt velfunderede i både skrift og tale

For nærmere oplysninger om stillingerne og Bendixminde kan der rettes henvendelse til Konstitueret pædagogisk leder Louise Hillestrøm Nørbæk Hansen på tlf. 2488 4899.

Løn efter gældende overenskomst og forhåndsaftale med BUPL.

Ansøgningsfristen 10.6 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler den 18.6 2025