
Bogholder – sæt struktur på regnskabet hos værktøjsspecialist
Bogholder – sæt struktur på regnskabet hos værktøjsspecialist (deltid)
Har du styr på regnskabet og trives i en hverdag med gode rammer og højt humør? Vil du være en del af en solid virksomhed, hvor kollegerne bliver hængende i mange år?
Hos Flyvholm Beslag & Værktøj A/S får du ansvar for hele bogholderiet – fra debitorer og kreditorer til løn og moms – i en veletableret virksomhed med stærkt sammenhold. Stillingen er på 25-30 timer om ugen.
En del af et loyalt team med lang anciennitet
Flyvholm Beslag & Værktøj A/S har siden 1972 leveret beslag, værktøj og maskiner til professionelle håndværkere og industrien – med fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og personlig service. Vi holder til i Haderslev og er kendt for vores stabile drift og tætte relationer til kunderne.
Du bliver en del af et team på 11 medarbejdere, hvor 7 har været her i mere end 15 år. Her er tonen uformel og samarbejdet tæt.
Du styrer tallene i en virksomhed med styr på værktøjet
Du kommer bl.a. til at:
- håndtere kreditor- og debitorbogholderi
- stå for lønudbetaling og afregning
- indberette moms og afstemme bank
- sikre korrekt og rettidig bogføring
- bidrage til løbende forbedring af arbejdsgange og rutiner.
Stillingen er på 25-30 timer om ugen, evt. med fri om fredagen.
Bogholder med erfaring og overblik
- Du er uddannet kontorassistent med regnskabserfaring.
- Du har styr på bogholderiets grundlæggende discipliner.
- Du trives i en lille virksomhed med uformel tone.
- Kendskab til Navision er en fordel – men ikke et krav.
Er vi dine nye kolleger?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, må du endelig kontakte Peter på 20227440.
Vi kalder løbende til samtale og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.