Naturmælk A.m.b.A.
Tinglev

Vedligeholdelsestekniker med proces- og maskinforståelse

Er du klar til nye udfordringer?

De økologiske mejerier Naturmælk & Øllingegaard søger en alsidig og fagligt stærk vedligeholdelsesmedarbejder med baggrund som mekaniker eller montør – gerne med forståelse for både mekanik, el og proces – til tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi er et økologisk andelsmejeri med afdelinger i Tinglev og Skævinge. Naturmælk er mere end et almindeligt mejeri – vi har alle facetter af procesindustri samlet ét sted. Det betyder, at du som teknisk medarbejder vil få indsigt og erfaring i et bredt spektrum af teknologier og processer. Ønsker du at dygtiggøre dig, er dette stedet for dig!

Jobbet

Som en del af vores engagerede vedligeholdsteam bliver du medansvarlig for at sikre høj driftssikkerhed og optimal ydeevne på mejeriets produktionsudstyr. Du vil samarbejde tæt med både interne kolleger og eksterne specialister for at sikre, at vores anlæg fungerer stabilt og effektivt – hele døgnet.

Din primære arbejdsplads bliver mejeriet i Tinglev, og arbejdet foregår som udgangspunkt i almindelig dagarbejdstid. Stillingen indbefatter desuden deltagelse i en tilkaldevagtsordning med typisk tre til fire ugers mellemrum.

Det kan i sjældne tilfælde være nødvendigt at løse opgaver på vores anden lokation, Øllingegaard Mejeri, hvorfor en vis geografisk fleksibilitet er ønskelig, men ikke et krav.

Opgaver

  • Forebyggende og akut vedligehold af produktionsudstyr
  • Fejlfinding og reparation – både mekanisk og elektrisk
  • Installation og optimering af nye og eksisterende anlæg
  • Tæt samarbejde med produktionen og øvrige teknikere
  • Samarbejde med eksterne teknikere og leverandører ved service og større reparationer
  • Deltagelse i tilkaldevagtsordning efter oplæring

Din profil

  • Uddannet mekaniker, industritekniker, automatiktekniker eller lignende
  • Erfaring fra procesindustri, fx mejeri, bryggeri, pharma eller fødevareproduktion
  • Stærk mekanisk forståelse – gerne suppleret med el-teknisk indsigt
  • Kendskab til udstyr som pumper, ventiler, gear, CIP-anlæg og varmevekslere
  • Løsningsorienteret og selvstændig – men god til samarbejde
  • Nysgerrig og motiveret for faglig udvikling

Du kan forvente

  • Et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for teknisk og personlig udvikling
  • Efteruddannelse og oplæring
  • Løn jf. overenskomst + vagttillæg
  • Pensions- og sundhedsordning

Ansøgning

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, og vil være en del af et fællesskab med fokus på økologi og bæredygtighed, så hører vi meget gerne fra dig. Sammen skaber vi produkter og løsninger for at sikre en bæredygtig fremtid.

Hvorfor Naturmælk – for dig med teknisk interesse?

Hos Naturmælk får du som tekniker en sjælden mulighed:
Vi er et moderne mejeri, hvor alle led i produktionen – fra råvaremodtagelse til pakning – er samlet ét sted. Det betyder, at du arbejder med en komplet proceskæde og bliver involveret i alt fra varmevekslere, pumper og CIP-anlæg til fyldelinjer, køleanlæg og trykluftsystemer.

Du får en bred teknisk hverdag, hvor både mekanik, el, styring og procesforståelse spiller sammen. Vi har serviceaftaler på specialudstyr, men udfører selv den daglige vedligehold og fejlfinding – og du får frihed til selv at løse opgaver og bringe dine idéer i spil.

Vil du udvikle dig, er der rig mulighed. Mejeridrift indeholder næsten alt, hvad man kan forestille sig inden for proces- og maskinteknik – og vi bakker op om efteruddannelse og faglig nysgerrighed.

Kort sagt: Hos os lærer du noget nyt hver dag.

Der er ingen ansøgningsfrist – vi vurderer ansøgninger løbende.

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.

For spørgsmål til stillingen, kontakt Michael J. Høirup, vedligeholdelseschef, på mjh@naturmaelk.dk eller tlf. 21 79 71 72.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.