
Sjællandske Medier søger en mediekonsulent til salgsafdelingen i Holbæk
Vil du være en del af en mediekoncern, der forbinder journalistik, erhverv og mennesker på tværs af hele regionen? Og er du interesseret i at udvikle din helt egen kundeportefølje?
Velkommen til Sjællandske Medier
Du bliver en del af en af Sjællands største mediekoncerner med lokale redaktioner og salgskontorer fordelt over det meste af regionen. Vores opgave er at hjælpe virksomheder med at blive set og hørt – gennem stærke medieløsninger, der kombinerer det klassiske annonceunivers med den digitale fremtid.
Som en del af vores salgsafdeling i Holbæk får du 5 dedikerede mediekonsulenter som kolleger, der hver dag arbejder målrettet for at finde de løsninger, der skaber værdi for lokale erhvervsdrivende.
Du får mulighed for at arbejde med rådgivende salg af digitale kampagner og lokal annoncering.
Du planlægger og prioriterer selv dine kundemøder – både fysisk og telefonisk. Din hverdag vil være alsidig for du veksler mellem kundemøder ude i felten og kontordage med forberedelse og opfølgning. Du stiller egen bil til rådighed, som du benytter i dit opsøgende salgsarbejde.
Du hjælper lokale virksomheder med at blive set
Din vigtigste opgave er at videreudvikle en eksisterende kundeportefølje på 60-80 lokale virksomheder. Virksomhederne kender os allerede – og din rolle bliver at tage relationen videre ved at rådgive dem om, hvordan de bedst bliver set og hørt gennem digitale kampagner og lokal annoncering.
Dine dage er derfor sjældent ens, når du:
- Udvikler relationen til kunder, der allerede har købt ind i vores univers.
- Gennemfører salgsaktiviteter og arbejder målrettet med opfølgning, mersalg og NewBizz.
- Rådgiver om både digitale kampagner og klassisk lokal annoncering.
- Samarbejder tæt med kolleger i teamet og sparrer om løsninger og muligheder.
Vi forestiller os ikke, at du har en lang salgskarriere bag dig …
… for det vigtigste for os er, at du har lysten til at sælge, evnen til at tale med mennesker – og modet til at tage ansvar for din egen kundeportefølje. Som person er du udadvendt, opsøgende og du får energi af at finde løsninger, der gør en forskel.
Derudover er du den helt rette, hvis du:
- Har erfaring med salg – eller på anden måde har vist, at du kan skabe resultater.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine egne opgaver.
- Er tillidsskabende og har en god forretningsforståelse.
Vi tilbyder
- De bedste muligheder for at vokse i en virksomhed i rivende udvikling.
- En kundeportefølje med både eksisterende kunder og NewBizz-emner med potentiale.
- Løn efter kvalifikationer, kørselsgodtgørelse, pension og sundhedsforsikring.
- Løbende uddannelse i vores produkter, aviser og de mange digitale produkter, reklamesalg og rådgivning.
- En arbejdsplads med uformel kultur, stor indflydelse på din dagligdag, gode kollegaer, humor og højt til loftet – vi hylder faglig udvikling og idérigdom.
Har du også kendskab til digital annoncering – så er det et plus, men det er ikke et krav, da vi nok skal sætte dig godt ind i området.
Vil du være en del af Sjællandske Medier?
Så send din ansøgning allerede i dag, da vi holder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist snarest muligt og senest den 8. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte markedschef Thomas Gosch på thomas.gosch@sn.dk eller 60 35 44 53.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.