Enetpulse ApS
Taastrup og mulighed for hjemmearbejde

Junior Sales Representative

Kickstart din salgskarriere hos Enetpulse – vi søger en Junior Sales Representative der vil ligge nr. 1 på topscorerlisten

Hos Enetpulse – en global spiller inden for sportsdata – leder vi efter en Junior Sales Representative, som har gejsten, lysten og viljen til at tage kampen op og gøre en forskel i salgsafdelingen. Uddannelse? Ligegyldigt. Din vilje til at vinde betyder mere for os.

Dine opgaver – spillets gang

Som Junior Sales Rep hos Enetpulse får du chancen for at være med fra startfløjt i en rolle, hvor du lærer nyt hver dag og er med til at skabe vækst. Du bliver en del af vores Taastrup-kontor med 10 ansatte og vil blandt andet arbejde med:

  • Opsøgende salg og kontakt til nye leads
  • Leadgenerering og overvågning af markedets bevægelser
  • Deltagelse i kundemøder og sætte bolden i kassen sammen med resten af teamet
  • Markedsresearch og administrative opgaver
  • Vedligeholdelse af CRM og sikre struktur i salgsarbejdet

Du bliver en vigtig del af et team, hvor humøret er højt, og hvor du både får mulighed for at udvikle dine egne færdigheder og bidrage til at gøre resten af holdet bedre. Vi er en international virksomhed, og du vil have kontakt til mange internationale kunder, så dine engelsk færdigheder vil blive vægtet højt - skriftligt såvel som mundtligt.

Vi leder efter en holdspiller

Vi søger ikke en færdig spiller – vi søger potentiale og attitude. Du er måske ny i gamet, men du:

  • Har en vindermentalitet og motiveres af at skabe resultater
  • Tør tage bolden og løbe med den
  • Er energisk, nysgerrig og vil gerne lære
  • Har lyst til at være en del af et stærkt, passioneret team

En del af lønnen vil være resultatbaseret – både individuelt og som en del af teamets præstation. Derfor er viljen til at gå det ekstra skridt vital for succes i rollen.

Din nye hjemmebane byder på:

  • Frokostrestaurant med god mad og hyggeligt fællesskab
  • Fitnessfaciliteter lige på kontoret – bliv kampklar i pauserne
  • Sundhedsforsikring, så du er dækket, når det gælder
  • En hverdag med sportsånd, humor og højt til loftet
  • Mulighed for at vokse med rollen

Om Enetpulse

Vi er Enetpulse – en international leverandør af sportsdata og sportsindhold. Vi lever og ånder for sport, og vi hjælper medier, udviklere og virksomheder verden over med at bringe sport til live med hurtig og pålidelig data. Hvis du interesserer dig for fodbold, tennis eller andre sportsgrene, har du sikkert allerede mødt vores data – måske uden at vide det.

Vi har hovedsæde i Taastrup, hvor vi primært arbejder med salg og marketing, men vi er en international virksomhed med kolleger i bl.a. Bulgarien, Slovakiet og Holland. Især vores bulgarske kollegaer vil der være meget dialog med, da vi her har over 100 ansatte.

Enetpulse er danskejet og blev grundlagt i København for 25 år siden.

Klar til at blive en del af spillet?

Send din ansøgning i dag – vi vil hellere høre om din spilintelligens og motivation end læse et langt følgebrev. Så træk i trøjen og bliv en del af Enetpulse-holdet!

Samtaler afholdes løbende.

Forventet startdato: 1. august.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.