RK Brand & Teknik A/S
Ringe

Erfaren håndværker til opbygning af brandkøretøjer

Er du uddannet klejnsmed, mekaniker eller lastbilmekaniker – og har du hænderne godt skruet på?

Vi søger en stabil og selvkørende kollega til at indgå i vores team, der bygger specialindrettede brand- og redningskøretøjer i Ringe på Fyn.

Om RK Brand & Teknik

RK Brand & Teknik er en dansk virksomhed med hovedkontor i Ringe på Midtfyn. Vi specialiserer os i opbygning og tilpasning af brand- og redningskøretøjer samt levering af kvalitetsudstyr til beredskaber i Danmark, Grønland og Færøerne. Vores moderne faciliteter inkluderer værksted, showroom, mødefaciliteter samt uddannelses- og testområder. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at de får skræddersyede løsninger, de kan stole på, når det virkelig gælder.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med opbygning og tilpasning af brandkøretøjer – en alsidig stilling med både tekniske og praktiske opgaver. Du vil blandt andet:

  • Bukke og bearbejde plader og komponenter
  • Montere og tilpasse udstyr i køretøjerne
  • Være i dialog med kunder – både personligt og pr. telefon
  • Arbejde tæt sammen med kolleger, men også kunne tage ansvar for egne opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund som klejnsmed, mekaniker, lastbilmekaniker eller lignende
  • Har erfaring med pladebearbejdning og evt. opbygning af specialkøretøjer. Erfaring med el-køretøjer ville være spændende
  • Er løsningsorienteret, nysgerrig og ikke bange for at tage initiativ
  • Trives med kundekontakt og kan kommunikere klart og venligt
  • Er rolig, moden og hviler i dig selv

Vi tilbyder:

Hos RK Brand & Teknik bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor vi arbejder med opgaver, der gør en reel forskel i samfundet. Du får en hverdag fyldt med spændende udfordringer og mulighed for at være med helt fra idé til færdigt køretøj. Vi lægger vægt på høj faglighed, godt håndværk og samarbejde i øjenhøjde – både med kolleger og kunder.

Du bliver en vigtig del af et engageret team, hvor vi støtter hinanden og har fokus på at skabe en god og stabil arbejdsplads. Vi tilbyder ordnede forhold, en 37-timers arbejdsuge og frihed under ansvar. Hos os får du mulighed for at præge din egen hverdag og løbende udvikle dine kompetencer i takt med opgaverne og dine egne ønsker.

Lyder det som dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Ansøgningsfristen er 15. juni 2025, og vi vurderer og indkalder til samtale løbende. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så kontakt HR-konsulent, Joy Eilsø på tlf. 6142 0765.

Send ansøgning via linket "Ansøg".


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.