
Erfaren økonomi- og regnskabsmedarbejder med potentiale til økonomichef
Har du lyst til at blive en del af en spændende virksomhed inden for rejsebranchen? Så er det måske lige dig, vi søger!
Vitus Rejser, der arrangerer grupperejser med dansktalende rejseleder, søger en erfaren økonomi- og regnskabsmedarbejder med potentiale til at træde ind i rollen som økonomichef.
Vi søger dig, der har erfaring med Business Central, herunder sagsstyring, at arbejde med integration fra flere systemer, en skarp talforståelse, og desuden mestrer Excel på ekspertniveau.
Du vil indgå i et økonomiteam bestående af tre personer, og du skal forvente at være hands-on på alle økonomifunktionens opgaver.
Du refererer til økonomichefen, som du også vil få et tæt samarbejde med. Vi værdsætter en kultur præget af medindflydelse, samarbejde og selvstændighed. Derudover vægter vi et godt kollegaskab højt, og du vil altid kunne finde sparring og assistance i organisationen, da vi alle arbejder efter fælles mål.
Rollen giver mulighed for, at du aktivt kan bidrage til at forme din egen stol, men også mulighed for at du, i samarbejde med nærmeste kollega, kan videreudvikle økonomiafdelingen. Stillingen vil efter at have opbygget erfaring lægge op til overtagelse af jobbet som økonomichef indenfor 1-2 år. Du skal derfor have lyst til og eventuel erfaring med lederrollen. At du samtidig er en frisk og imødekommende person, gerne krydret med godt humør og humor, gør bestemt ikke dine muligheder ringere.
Hvis du mener, at ovenstående er skrevet præcist til dig, så tøv ikke med at søge stillingen.
Ansvar og opgaver i samarbejde med økonomichef og kollegaer:
- Lønadministration (rejseledere og funktionærer)
- Kreditor – fra bilagsindlæsning, registrering, kontering, betaling
- Finansposteringer og sagsposteringer
- Moms
- Diverse eksterne rapporteringer og afstemninger
- Samarbejde med revisorer og andre eksterne partnere
- Bankforretninger, valutaer, værdipapirer, aftaleindskud
- Diverse opgaver indenfor administration
- Ad hoc-opgaver
Dine faglige og personlige kompetencer:
- Erfaring med Business Central og kendskab til diverse opsætninger vil være en klar fordel
- Erfaring med løn en fordel
- Du er talstærk og struktureret
- Superbruger i Excel
- Lyst og flair for brug, optimering og implementering af AI
- Du er god til at skabe overblik og forstå overordnede sammenhænge i økonomi
- Du er proaktiv og selvkørende i den daglige drift
- Har relevant uddannelse og gerne erfaring fra lignende stilling
- Kan samarbejde i et team og hjælper til, hvor der er brug for hjælp
Vi tilbyder:
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
- En flad organisation, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.
- En fuldtidsstilling – 37 timer inklusive frokost.
- God kantineordning og god beliggenhed i forhold til offentlig transport.
- Et godt kollegaskab og et attraktivt kontormiljø.
Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansættelse vil ske, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Ansøgning sendes til: Økonomichef Tina Kaa på tina@vitus-rejser.dk
Spørgsmål til stillingen kan naturligvis også rettes til tina.kaa@vitus-rejser.dk eller på telefon 33 76 64 77.
Om Vitus Rejser:
Vitus Rejser arrangerer grupperejser med dansktalende rejseledere til mere end 100 destinationer fordelt på alle rejseformer, men med hovedvægt på rejser i Europa med bus, fly, tog og skib.
På Vitus Rejsers hovedkontor på Vesterbro i København sidder vi ca. 25 medarbejdere, der alle brænder for at give vores gæster årets bedste dage.
Vitus Rejser er en erhvervsdrivende fond, som ledes af en bestyrelse, uden aktionærer. Overskuddet i Vitus Rejser anvendes i Albert Olsens Rejsefond, hvor ældre personer med specielle behov kan søge tilskud til rejser. Vitus Rejser er 100% danskejet.
Velkommen i Vitus Verden. Vi glæder os til at høre fra dig!